Høj alder bør ikke være et kriterie for ikke at forsøge genoplivning af en hjertestoppatient. Det viser resultaterne af en dansk undersøgelse, som læge, ph.d.-studerende Helle Søholm fra Rigshospitalet i dag præsenterede på ESC-kongressen i Barcelona. Helle Søholm har undersøgt data for ca. 4.000 patienter i København, der i perioden 2002-2011 fik hjertestop uden for et hospital, og hvor genoplivning var forsøgt. »Overlevelsen blandt de over 80-årige hjertestoppatienter er væsentligt lavere end blandt de yngre hjertestoppatienter, men de ældre patienter,...