I sidste uge fik 94 kolleger på Roskilde Sygehus beskeden om at de i fremtiden skal bruge noget af deres arbejdstid på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster.

Det har rejst en debat om fornuften og rimeligheden i den beslutning. Den velkendte og problematiske skæve fordeling af speciallæger er ingenlunde løst med at flytte de nævnte 94 kolleger, og med oprettelsen af Region Østdanmark må vi forvente at lignende situationer vil opstå i fremtiden.

I et fælles, solidarisk og skattefinancieret sundhedsvæsen er det ikke holdbart, at et postnummer i den høje ende betyder dårligere adgang til specialiseret lægebehandling. På den anden side påpeger repræsentanter for de 94 udpegede læger fra Roskilde, at tvang skaber dårlig motivation. Det er heller ikke motiverende for kollegerne fra Falster, at vide, at deres nye kollegaer møder under protest.

Det er derfor relevant at overveje, om der kunne være andre, helt frivillige veje til at få speciallæger til at søge arbejde længere væk fra Rådhuspladsen.

Og det er der faktisk.

Ved at øge antallet af praktiserende speciallæger vil man kunne afhjælpe et generelt behov for specialiseret lægehjælp, også i de områder hvor borgerne i dag har langt til behandling.

Flere opgaver til det nære

Vi praktiserende speciallæger er specialisterne i det nære sundhedsvæsen. Vi varetager udredning, behandling og kontrol af en lang række udbredte sygdomstilstande efter henvisning fra almen praksis (der kræves ikke henvisning til øjen- og ørelæger).

Min erfaring er, at det ikke er svært at rekruttere praktiserende speciallæger til at etablere klinikker, når regionerne opslår nye ydernumre

Udviklingen i behandling og teknologi betyder, at vi kan tilbyde stadig flere behandlinger, som ellers tidligere krævede et besøg på sygehuset. Ydelseskataloget opdateres løbende i et samarbejde med regionerne og specialister fra sygehusene, så det sikres, at kvalitet og faglighed altid lever op til højeste standard.

Vi praktiserende speciallæger arbejder tæt sammen med almen praksis og har samtidig en stærk tilknytning til vores specialistkolleger på sygehusene og deltager i de videnskabelige selskaber.

Undertegnede er selv praktiserende speciallæge i Slagelse på det vestlige Sjælland (99 km fra Rådhuspladsen). Min erfaring er, at det ikke er svært at rekruttere praktiserende speciallæger til at etablere klinikker, når regionerne opslår nye ydernumre. Det gælder også i mere perifere egne.

Helt i tråd med regeringens sundhedsreform bør de fleste sundhedsopgaver løses, hvor det giver bedst mening – og for langt de fleste ambulante sundhedsopgaver er det i det nære sundhedsvæsen.

Nye ydernumre

Der er aktuelt 1.000 praktiserende speciallæger i hele landet. Men vi er heller ikke ligeligt fordelt. Der er for eksempel ikke en eneste praktiserende speciallæge i kardiologi i Region Sjælland, mens der er 13 i Region Hovedstaden.

Det er nu planlagt, at 33 læger fra Kardiologisk Afdeling i Roskilde skal til at arbejde i Nykøbing Falster. Hvis man i stedet oprettede et eller to nye ydernumre i kardiologi i Region Sjælland, ville det tiltrække to dygtige og flittige speciallæger.

Og det bedste: Når man først har etableret sin speciallægepraksis, så bliver man i området. Det lyder jo som en drøm for en regional sundhedsplanlægger. En praktiserende speciallæge kan virkelig aflaste hospitalet for en stor mængde ambulante kontakter som i stedet håndteres i det nære sundhedsvæsen.

Kan man gøre det samme med gynækologer? Kirurger? Ja, naturligvis. Og hvis vi tænker lidt ud i fremtiden, hvad så med geriatere? Kræftlæger? Ja, naturligvis.

Det kræver, at vi holder op med at anse sygehusbehandling som det normale. Det ville kræve, at sundhedsopgaver skal flyttes fra sygehuse til det nære sundhedsvæsen, men det er jo også en central vision i sundhedsreformen.

Alle vinder

Hvem vinder? Det gør patienterne, som får adgang til et nært, specialiseret behandlingstilbud. Det gør sygehuset i Nykøbing Falster, som aflastes for en stor gruppe ambulante behandlinger, og derved kan fokusere på det akutte og det specialiserede.

Regionen vinder, fordi det ikke er nødvendigt at bruge tvang over for en flittig og skattet gruppe medarbejdere.

Og endeligt vinder de læger, som får lov at slå sig ned som praktiserende speciallæger på Lolland og Falster – det er et spændende, udviklende og afvekslende job. Selv om der er 99 km til Rådhuspladsen.