I dag begyndte retssagen mod den 56-årige mand, der er tiltalt for to tilfælde af uagtsomt manddrab, efter at han i sommer i Randers på en strækning med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t påkørte en modkørende bil med anslået 120 km/t, hvor der sad et yngre forældrepar til to små børn. Begge forældre blev dræbt i ulykken.

Sigtede havde sat sig bag rattet i sin bil, selvom det i grundlovsforhøret kom frem, at han led af epilepsi og derfor havde et lægeligt kørselsforbud. 

Den 56-årige har også erkendt, at han på trods af kørselsforbuddet tre gange om ugen kørte til og fra sin bopæl i Randers og sit arbejde i Aalborg, selvom han var under udredning for epilepsi på AUH. 

Den tragiske sag har fået debatten om effekten af det lægelige kørselsforbud til at blusse op igen. 

Politiet får ikke besked

I dag bliver politiet ikke informeret, hvis en borger har fået et lægeligt kørselsforbud, fordi der ikke sker en registrering i politiets system, når en læge udsteder forbuddet. Den patientgruppe, der typisk får et lægeligt kørselsforbud, spænder fra ældre, demensramte til epileptikere og patienter, der er på sløvende eller smertestillende medicin.

Men det er for galt, at politiet ingen mulighed har for at gribe ind, hvis de stopper en bilist, der er underlagt et kørselsforbud. Det mener Epilepsiforeningen, FDM og en tidligere anklager ved Anklagemyndigheden hos Københavns Politi. 

»Det giver ingen mening, at politiet ikke får det at vide, når lægen udsteder et kørselsforbud,« siger Lone Nørager Kristensen, der er landsformand for Epilepsiforeningen.

Lige så direkte er lægerne i form af Bolette Friderichsen, praktiserende læge i Hobro og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, og Thomas Saxild, praktiserende læge på Frederiksberg, langt fra.

»Jeg går ikke ind for et overvågningssamfund, hvor politiet skal vide alt hele tiden. Det synes jeg ikke lyder særlig rart. Der må være en grad af tillid til patienten,« siger Bolette Friderichsen.

‘Pseudo-system’ skal ændres

En af dem, der retter en skarp kritik af politiets manglende mulighed for at tjekke om det lægelige kørselsforbud bliver overholdt i praksis, er Arne Dam Ravn. 

I 2024 stoppede han som specialkonsulent og anklager ved Anklagemyndigheden hos Københavns Politi, hvor han især arbejdede med færdselsforhold. Han har været ansat i politiet i 42 år og har gennem årene talt med mange politifolk om den begrænsede effekt af et lægeligt kørselsforbud, som han mener stort set kun er symbolsk. 

»Vi har i Danmark et pseudo-system, hvor lægen udsteder et kørselsforbud, som i praksis ikke medfører nogen konsekvenser. Formålet med det lægelige forbud er præventivt, altså at patienter med sygdomme, eller som er på trafikfarlig medicin, ikke kører bil, men når der ikke føres en reel kontrol med forbuddet, er det i realiteten spild af alles tid,« siger Arne Dam Ravn.

Op til den enkeltes samvittighed

Han har via sine mange års erfaring i politiet kendskab til problemstillinger med den nuværende model, hvor patienter stadig frit kan fortsætte med at sætte sig bag rattet, selvom de har fået et kørselsforbud af deres læge. Et lægeligt kørselsforbud har nemlig ingen juridisk vægt, og politiet har ikke mulighed for at få indsigt i de kørselsforbud, der udstedes af læger. 

Dermed er det udelukkende op til den enkelte patients egen samvittighed og moral at overholde forbuddet.

Arne Dam Ravn ved fra sine mange år som betjent, hvordan det ved rutinekontroller er muligt for betjentene at tjekke, om en bilist tidligere f.eks. har begået lovbrud som eksempelvis fartoverskridelser, narkotikamisbrug eller indbrud. 

Men hvis der er tale om et lægeligt kørselsforbud, står politiet på fuldstændig bar bund.

»Hvis en bilist er dømt for indbrud, tjekker politiet rutinemæssigt hans bagagerum. Det samme sker, hvis de kan se, at bilisten tidligere er dømt for narkotikabesiddelse – så kan de lave en narkotikatest. Men mærkværdigt nok er det lægelige kørselsforbud ikke synligt i systemet for betjentene,« forklarer han.

Derfor foreslår Arne Dam Ravn, at reglerne ændres, så politiet i fremtiden får mulighed for at tilgå oplysninger, hvis der er blevet udstedt et lægeligt kørselsforbud mod en bilist.

Læger værner om fortrolighed

Bolette Friderichsen anerkender, at det er et dilemma, at en overtrædelse af det lægelige kørselsforbud hverken kan sanktioneres eller fremgår med de værktøjer, som færdselsbetjenterne har til rådighed i dag. Hun vurderer dog, at det ikke er hensigtsmæssigt at dele patientens oplysninger med politiet.

»Jeg synes ikke, at mine journaler skal dukke op hos politiet. Ideen om det fuldautomatiske samfund kan jeg ikke se for mig,« siger hun. 

Selvom Arne Dam Ravn har forståelse for Bolette Friderichsens argument om at værne om patientens personlige sundhedsoplysninger, er sagen ifølge ham bare den, at der er meget vigtigere ting på spil, nemlig andre borgeres førlighed og ultimativt, som i den tragiske sag fra Randers, deres liv. 

Derfor er det særdeles problematisk, at kørselsforbuddet ikke kommer videre end til lægens patientjournal. 

»Når man laver lovgivning og regler for at forebygge færdselsuheld, hvor vi alle kan komme til skade, og man har vurderet, at læger er de bedste til at vurdere patientens egnethed til at køre bil, så skal der selvfølgelig også føres kontrol med det,« siger han.

»Jeg griber ind, når jeg får det at vide«

Bolette Friderichsen giver Arne Dam Ravn ret så langt, at læger ikke bruger tid på at tjekke om deres patienter bryder et eventuelt kørselsforbud. 

Hvis kørselsforbuddet skal have nogen betydning, bør der være konsekvenser ved at overtræde det

Arne Dam Ravn, tidligere specialkonsulent og anklager, Anklagemyndigheden

»Men det er heller ikke meningen, at vi skal stå ude på gader og veje og se om vores patienter kører bil. Jeg nedlægger et kørselsforbud og skriver det ind i patientjournalen, og hvis jeg så for eksempel får at vide af hjemmeplejen, at min patient kører alligevel, så siger jeg til patienten, at det er jeg nødt til at indberette til Styrelsen for Patientsikkerhed,« siger hun.

Bolette Friderichsen erkender samtidig, at der er mange led før, at politiet kan stoppe en bilist, som overtræder sit kørselsforbud. Men hun har svært ved at se en løsning på problemet.

Samtidig peger hun på, at det formentlig kun er et fåtal, der ikke har selverkendelse nok til at stoppe med at køre bil.

»Jeg går ind for, at vi som læger har kontakt med politiet, når det er relevant, og jeg har ikke noget imod, at der er en betjent, som ringer mig op for at spørge ind til, om der er nedlagt et lægeligt kørselsforbud, når han står sammen med gamle Maren, der har kørt underligt,« siger hun.

Langt til frakendelse af kørekort

I dag er der lang vej til, at politiet kan få kendskab til et lægeligt kørselsforbud. 

Systemet fungerer på nuværende tidspunkt sådan, at lægen selv skal opdage eller få information om, at en patient overtræder forbuddet. Derefter skal lægen indberette det skriftligt til Styrelsen for Patientsikkerhed, som derefter videregiver oplysningerne til Færdselsstyrelsen. Og så kan Færdselsstyrelsen i sidste ende anmode politiet om at inddrage førerretten.

Herefter kan patienten, der har fået et lægeligt kørselsforbud, blive partshørt. Partshøringen kan derefter føre til, at Færdselsstyrelsen anmoder om en lægeattest eller aflæggelse af en vejledende helbredsmæssig køretest.

Ud fra disse test og en eventuel anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed kan Færdselsstyrelsen herefter vurdere, om patienten skal fratages sit kørekort.

Det lægelige kørselsforbud er heller ikke en del af politiets automatiske system for nummerpladegenkendelse, som forsyner betjente med aktuelle oplysninger om ejeren af de biler, som politiet møder, når de kører patrulje, og som de skal være ekstra opmærksomme på. 

Venter på uheld

Arne Dam Ravn er ikke i tvivl om, at det manglende samspil mellem lægens journaler og politiets systemer gør trafikken på de danske veje farligere. Han henviser til, at lægen jo allerede har vurderet, at patienten udgør en fare for andre, hvis vedkommende sætter sig bag rattet.

»Ved for eksempel epilepsi har politiet ingen som helst indikation på, at en bilist kan være farlig i trafikken. Det betyder, at politiet først kan fratage kørekortet, når bilisten har begået en fatal fejl,« siger han og opfordrer politikerne til at handle.

»Hvis kørselsforbuddet skal have nogen betydning, bør der være konsekvenser ved at overtræde det. Vi bør ikke sidde tilbage og vente på, at uheldene bare sker,« siger Arne Dam Ravn.

Samme holdning har Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef for økonomisk politisk sekretariat i FDM, der repræsenterer landets bilister. 

»Der er noget grundlæggende galt i systemet. Særligt for de patienter med demens er det jo helt skørt, at lægen skal fortælle dem, at de ikke må køre bil, når de muligvis ikke kan huske det kort tid efter,« siger han.

DSAM-formand: Husk proportionerne

Men igen maner DSAM-formand Bolette Friderichsen til besindighed. Ifølge hende er det nødvendigt at vurdere proportionerne mellem den indsats, man vil lave, og det problem, man ønsker at løse. 

Et mistet liv er et liv for meget. I mit hoved må den risiko, man udsætter andre mennesker for, som potentielt er at miste livet, vægte højere end den fortrolighed, der skal være mellem læge og patient

Lone Nørager Kristensen, landsformand, Epilepsiforeningen

»Hvis der er mange, der kommer til skade hvert år, så er det selvfølgelig alvorligt. Men som læge oplever jeg det højest en gang hvert andet år, at nogen ikke respekterer forbuddet, typisk gamle mennesker på vej ind i demens, som ikke har selverkendelse, og så hører vi altid om det fra pårørende eller hjemmeplejen og får det stoppet, inden der sker ulykker,« siger hun.

Hun bliver bakket op af Thomas Saxild, der er praktiserende læge på Frederiksberg. Han fortæller, at han aldrig har taget en patient i at overtræde sit kørselsforbud. 

»Patienter er fornuftige, og de er godt klar over, hvornår de ikke bør køre bil. Der vil altid være nogle brodne kar, men vi har et fortroligt rum. Det ville være en markant indgriben, hvis det, der foregår mellem læge og patient, skal deles med andre uden for det,« siger han og tilføjer:

»Det er at mistænkeliggøre folk, hvis politiet skal have besked, når jeg giver en patient et kørselsforbud. Jeg bryder mig ikke om det, og det vil være et tillidsbrud, hvis jeg overleverer information om mine patienter til politiet,« siger han.

»Et mistet liv er et liv for meget«

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed indberettede læger i 2024 i alt 287 sager, hvor en patient ikke overholdt et lægeligt kørselsforbud. Tal for, hvor mange af de sager, der går videre til Færdselsstyrelsen, har styrelsen ikke et overblik over.

Hos Epilepsiforeningen er landsformand Lone Nørager Kristensen klar i mælet i forhold til, hvad der bør vægte højest: det fortrolige rum mellem læge og patient, eller risikoen for at der sker en alvorlig trafikulykke.

»Et mistet liv er et liv for meget. I mit hoved må den risiko, man udsætter andre mennesker for, som potentielt er at miste livet, vægte højere end den fortrolighed, der skal være mellem læge og patient i det her spørgsmål,« siger hun.

Det vigtige for Lone Nørager Kristensen er, at der er foretaget en lægefaglig vurdering, som har udløst et kørselsforbud. Det er det, der bør være udgangspunktet.

»Man skal aldrig køre, hvis man har et lægeligt kørselsforbud. Og man kan jo læse i medierne, at manden, som er tiltalt (i sagen fra Randers, red.), ikke er den eneste, der gør det,« siger hun og fortsætter: 

»Når det ender så galt, som det gjorde i den her sag, så bliver jeg både vred og ked af det«.

Venter på politisk handling

I Epilepsiforeningen venter de nu på politisk handling. Det har de ventet på siden den fatale ulykke i juli sidste år.

»Vi venter bare på, at der sker noget inde på Christiansborg, men det har vi ventet på længe nu, og det ser ud til, at vi skal vente helt til marts, inden der kommer noget fra dem,« siger Lone Nørager Kristensen.

I slutningen af august lovede sundhedsminister Sophie Løhde (V) i kølvandet på sagen fra Randers, at hendes ministerium ville gå i dialog med Justitsministeriet og Transportministeriet om et eventuelt behov for ændringer og tiltag på området.

Til Dagens Medicin oplyser Sophie Løhde i et skriftligt svar, at de tre ministerier i øjeblikket ser nærmere på, om der skal justeres på området med det lægelige kørselsforbud.

»Når læger giver patienter et forbud mod at køre bil, sker det, fordi de vurderer, at patienterne for eksempel på grund af deres helbred kan være til fare i trafikken, for dem selv eller andre. Derfor er det vigtigt, at politiet og andre relevante myndigheder orienteres tilstrækkeligt og i nødvendigt omfang om, at der er givet et lægefagligt kørselsforbud, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ser sammen med Justitsministeriet og Transportministeriet i øjeblikket på, om der er behov for at justere reglerne på området,« skriver ministeren.

Retssagen mod den 56-årige mand fra Randers forventes at vare to dage. Næste retsmøde finder sted fredag den 24. januar.