Luftvejsinfektioner fylder rigtig, rigtig meget i almen praksis.

I venteværelset sidder der ofte en hel del patienter med snue, hoste, ondt i halsen eller ondt i lungerne.

Mange steder i almen praksis i Danmark bliver en del af disse patienter tilset af en sygeplejerske eller en medicinstuderende, og her er det vigtigt, at patienten får stillet den korrekte diagnose med enten en virusinfektion eller en bakteriel infektion.

Der er nemlig flere problemer i, at diagnosen ikke bliver stillet korrekt, og det er måske også er årsagen til, at det kursus i luftvejsinfektioner, som professor Lars Bjerrum fra Center for Almen Medicin på Københavns Universitet står bag til Lægedage, er fuldtegnet.

Interessen er enorm.

»Luftvejsinfektioner behandles primært i almen praksis, hvor det er vigtigt, at der kun bliver behandlet med antibiotika, hvis der er tale om en bakteriel infektion. Fordi andet praksispersonale ofte er dem, der tilser patienter med luftvejsinfektioner, har de behov for at være godt rustet til at kunne stille den rigtige diagnose, så en patient ikke behandles med noget, som ikke virker, eller de ikke får en nødvendig behandling,« fortæller Lars Bjerrum om vigtigheden i det, der bliver undervist i på kurset.

Overforbrug er fortsat et problem

En af hovedårsagerne til, at det er vigtigt at kunne skelne mellem en luftvejsinfektion med virus eller bakterier, er behovet for at minimere forbruget af antibiotika.

I ‘gamle dage’ var det sådan, at læger gav patienter antibiotika/penicillin for ‘en sikkerheds skyld’, hvis patienterne havde tegn på en luftvejsinfektion.

Overforbrug af antibiotika er den direkte vej til udvikling af resistente bakterier, og fortidens forbrug af antibiotika kan da også aflæses direkte i de problemer med antibiotikaresistente bakterier, der florerer i dag.

»Heldigvis kan vi i Danmark godt sende en stor ros til primærsektoren, da man der er rigtig gode til ikke at overforbruge antibiotika, sådan som vi ser i mange andre lande, specielt i Sydeuropa og i andre verdensdele,« siger Lars Bjerrum.

»Men vi må heller ikke tro, at vi skal hvile på laurbærrene, for der er stadigvæk behov for, at vi er skarpe på at stille den korrekte diagnose og behandle derefter,« uddyber han.

Antibiotika er skadeligt for tarmene

Antibiotikaresistensproblematikken er ikke den eneste årsag til, at det er vigtigt at holde forbruget af antibiotika til et minimum.

En anden årsag er, at antibiotika helt generelt er meget skadeligt for kroppen.

Det skyldes især, at antibiotika sjældent kun udraderer de skadelige bakterier i en luftvejsinfektion, men også går hårdt ud over den sunde sammensætning af bakterier i tarmene.

Vi ved, at kun cirka halvdelen af disse recepter bliver indløst, så det kan være en god måde til at få bragt forbruget af antibiotika ned

Lars Bjerrum, professor, Center for Almen Medicin, Københavns Universitet

Netop de sunde bakterier i tarmene er medvirkende til at give et godt immunforsvar, og forsvinder de på grund af en skrap antibiotikakur, kan det have betydning for både risikoen for anden akut sygdom og risikoen for udvikling af kronisk sygdom eller psykisk sygdom.

»De patienter, som har fået antibiotika, er dårligere rustet til at tage sig af andre infektioner, fordi man har vendt op og ned på tingene i tarmene, hvor der også kan opstå resistens. Er man uheldig, kan udfaldet være for eksempel en urinvejsinfektion, der ender som blærebetændelse, med resistente bakterier, som er kommet, fordi man har fået fejlagtig antibiotikabehandling for en virusinfektion,« forklarer Lars Bjerrum.

Vigtigt ikke at føje desperate patienter

Det er ifølge Lars Bjerrum også vigtigt, at praksispersonale er skarpe på at stille diagnosen, fordi der ofte kan være pres fra patienterne i forhold til at få udskrevet en recept på antibiotika.

For nogle patienter kan det være en løsningsmodel, som de har kendt til gennem et langt liv, mens desperate forældre kan have brug for noget, der kan få et sygt barn ud af sengen efter over en uge med hoste og ondt i halsen.

»Den nemmeste løsning kan være at gribe fat i receptblokken og give folk det, som de efterspørger, men det er ikke den rigtige løsning, og det er nok heller ikke fagligt tilfredsstillende,« siger Lars Bjerrum.

Han uddyber, at læger i Danmark har mulighed for at udskrive såkaldte vent-og-se-recepter, hvor patienter kan få en recept med hjem, men ikke skal indløse den, medmindre tingene stadig ikke er blevet bedre efter et par dage.

»Vi ved, at kun cirka halvdelen af disse recepter bliver indløst, så det kan være en god måde til at få bragt forbruget af antibiotika ned,« siger Lars Bjerrum.

Dette er tegnene på virus eller bakterier

Hvordan kan man så skelne mellem bakterier og virus og stille den rette diagnose?

Ja, det er så det, som kursisterne lærer til Lægedage.

I store træk kan man sige, at har patienten hoste og opspyt, er der næsten altid tale om en virusinfektion. Hvis der derimod er tale om for eksempel en halsbetændelse med bakterier, kan patienten have synkebesvær, ondt i halsen, feber og hævede kirtler.

Derudover findes der såkaldte point-of-care-tests, der hurtigt kan afgøre, om der rent faktisk er tale om en infektion med bakterier eller ej.

Livstruende sygdom skal behandles med antibiotika

Når alt er sagt om vigtigheden i ikke at benytte antibiotika til de forkerte patienter, understreger Lars Bjerrum også vigtigheden i at benytte antibiotika til dem, som vitterligt har behov for det.

Derfor har han i kurset til Lægedage også fokus på symptomer, som sygeplejersker, medicinstuderende og læger for alt i verden ikke må overse.

Har et barn for eksempel stivhed i nakke og ryg, er det vigtigt at tage affære hurtigst muligt, fordi der så kan være tale om meningitis.

Har en person blodudtrækninger under huden, kan der være tale om meningokokker.

»Der findes vent-og-se, men der findes også den anden yderlighed, hvor man skal reagere hurtigt og få indlagt en patient med givne symptomer, fordi der kan være tale om en livstruende situation. I begge tilfælde er det vigtigt, at de personer, der i almen praksis tilser patienter med luftvejsinfektioner, er i stand til at stille en korrekt diagnose, så de patienter, der har brug for antibiotika, får det, mens resten ikke gør,« siger Lars Bjerrum.