Er du sundhedsforsikret?
Det spørgsmål stiller jeg dagligt til mine patienter i min praksis. Er svaret ja, så er der fri og uhindret adgang til alle tænkelige sundhedsydelser på første række. No questions asked. Er svaret nej, må man stille sig i op i køen af patienter, der venter i måneder på at komme i behandling.
Ventetiden er proportional med afstanden til Hovedstaden. For en patient, der bor på den forkerte side af Regionsgrænsen til Region Sjælland, er udredning for selv meget simple lidelser forbundet med lange ventetider.
Eller endnu værre. Et afslag fra en afdeling på et lokalt hospital, som åbenbart ikke har kapacitet til at udføre udredning for selv meget ‘banale’ lidelser. Ofte ledsaget af lange, hændervridende forklaringer på, hvorfor lige netop denne patient ikke kan tilbydes en tid. Det er jo simpelt. Patienten opfylder ikke et kriterium nævnt i en bisætning under punkt 10 i forløbsprogrammet. Ryk tilbage til start.
Hvor mange af de ydelser vi tilbyder i almen praksis, er forankret i avancerede cost-benefit beregninger
Debatten om manglende lægedækning og ulige adgang til sundhedsydelser raser. Meningerne er mange, men der er enighed om, at noget må gøres. Intentionerne er gode, men det kniber med konkrete tiltag. Man må forstå, at vi må afvente Sundhedsstrukturkommissionens arbejde og derefter tage bestik af situationen.
Al ære og respekt for kommissionens arbejde, men det er svært at forestille sig, at én rapport vil ændre det fundamentalt for patienternes tilgang til sundhedsvæsenet inden for den nærmeste fremtid. Der er behov for løsninger nu. Og der er behov for løsninger i den overenskomst, der aktuelt forhandles mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Et af disse er at skabe rammevilkår for, at praktiserende læger kan få adgang til ny teknologi, herunder blandt andet ultralyd.
Ultralyd kan forhindre bekymring
Ultralyd er en gammel teknologi, som mange forbinder med avanceret udredning for komplicerede kræftlidelser. Intet kunne være mere forkert. Ultralyd er teknologi, der tillader lægen at besvare afgrænsede kliniske spørgsmål. Spørgsmål vi som læger nu er afhængige af, at andre besvarer for os.
Problemet er, at de ‘andre’ ikke er tilgængelige. Vi må i stedet bruge vores kliniske dømmekraft.
Bevares. Den har jeg stor respekt for, men kan vi ikke gøre det bedre?
Vi snakker om spørgsmål, som er min patient stadig gravid? Tømmer min patient blæren helt? Har min patient en lungebetændelse? Sidder spiralen, som den skal? Ja – det er banalt, men sig dét til den gravide, der har oplevet en vaginal blødning, den ældre herre, der tisser hver time og må skifte sengetøj dagligt. Patienten der kommer for tredje gang med hoste som ikke går væk. For ikke at nævne den demente, plejehjemsbeboer, som ikke er transportabel, men som er generet af åndenød.
Megen lidelse og bekymring kan forhindres ved at udstyre lægen med ultralyd. Det gælder særligt i områder, hvor adgang til billeddiagnostik er noget, man må kigge langt efter.
Hånden på hjertet
Det koster penge. Der er som bekendt ingen gratis omgange. Kan man garantere, at ultralyd i almen praksis sparer penge andre steder i sundhedsvæsenet?
Indrømmet: dokumentationen er endnu beskeden, men der arbejdes på at tilvejebringe ny viden. Millionbeløb er allerede investeret i projekter, der kan understøtte beslutningen.
Evidens er jo det figenblad, vi ofte anvender, når vi sparker beslutninger til hjørne. Praktiserende læger, der bruger ultralyd i det daglige arbejde, kan dog se den umiddelbare forskel, det gør for vores patienter og deres mulighed for fri og lige adgang til en ydelse, der i mange områder af Danmark er urimeligt svær at få adgang til.
Og hånden på hjertet. Hvor mange af de ydelser vi tilbyder i almen praksis, er forankret i avancerede cost-benefit beregninger. Svært målbare er de positive ‘spin-off-effekter’, brugen af ultralyd i almen praksis afføder. Rekruttering, øget arbejdsglæde, større faglighed, patienttilfredshed. Men de er der.
Ultralyd og anden ny teknologi løser selvfølgeligt ikke de grundlæggende strukturelle problemstillinger i det danske samfund. Det vil være at stikke beslutningstagerne blår i øjnene. Men det er en (lille) brik i et samlet puslespil, der skal ruste almen praksis til de udfordringer, vi står overfor.
Infrastrukturen er på plads. Faglige vejledninger er udarbejdet. Uddannelseskapacitet tilvejebragt.
Tiden er moden til konkrete løsninger. Vi har en af disse tilgængelige nu.
MR-scanning kan forhindre bekymring?
Godt eksempel på at Vælg Klogt ikke er slået igennem. Ultralyd i almen praksis er sikkert sjovt, patienten kan lide ekstra omsorg og tid, men bedre sundhed har vi stadig til gode at se. En ordentlig teknologivurdering vil være godt, i stedet for tech-interesserede læger, der gerne vil have udstyret betalt.
Hvis vi skal have indført det dyreste udstyr nogensinde i almen praksis, skal det være på en fagligt velfunderet basis. Og ikke på “det er da hyggeligt og sjovt”.
Kære Niels, Tak for din kommentar. Jeg er principielt enig i, at unødige undersøgelser skal undgås mhp. reducere spild og overdiagnostik. Derudover var det rigtigt, at vi engang var en lille håndfuld særligt interesserede, læger, der bruger UL. Den tid er dog nu ved at være forbi. Vi estimerer, at ca. 20% af praktisernede læger bruger UL. UL er et væsentligt bidrag til at diagnosticere og behandle almindelige lidelser i almen praksis. Derudover bidrager det til at kvalificere visitation og henvisning af pt. mhp at undgå uhensigtsmæssige forløb. UT har været med til at uddanne flere hundrede praktiserende læger og mange oplever en en fornyet glæde ved deres kliniske arbejde ifm brugen af brugen af UL. Så UL bidrager til almen praksis på mange niveauer. Ligesom samtale terapi ikke er for alle, så er Ultralyd heller ikke for alle. Man skal grundlæggende have interessen og lyst til at skanne. Men kommer man først i gang finder man ud af, hvor effektivt et værktøj man får i værktøjsbæltet. Det behøves jeg ikke en teknologi vurdering for at konstatere.