Når radiologerne på ti danske hospitaler går hjem om aftenen, står et nyt hold radiologer klar til at overtage vagten frem til næste dags morgen. Men det nye hold radiologer møder ikke ind på et hospital i Aalborg, Hjørring eller Hillerød. Deres arbejdsplads ligger i en kontorbygning i den australske storby Sydney. Her sidder en gruppe radiologer med dansk speciallægeautorisation hver morgen lokal tid klar til at gå i gang med at beskrive de billeddiagnostiske undersøgelser, som de får tilsendt...
