Han havde en forestilling om, at han varetog en unik opgave, som kun få andre i samme grad mestrer i Danmark. Derfor troede han også, at han sad nogenlunde sikkert i sædet, da der var fyringsrunde på Rigshospitalet i februar. Men sådan så virkeligheden ikke ud for håndkirurg Allan Ibsen Sørensen. Efter syv år på Rigshospitalet tog han i forårets spæde begyndelse sin sidste tur i svingdørene. Dermed er Allan Ibsen Sørensen blevet en af de mange overlæger, der gennem...
