Børn født med astma og nedsat lungefunktion mister allerede inden for de første tre leveår yderligere lungefunktion. Det viser nye forskningsresultater, som seniorforsker, læge Klaus Bønnelykke fra Dansk Børneastmacenter COPSAC i Gentofte har præsenteret på EAACI-kongressen i København. Tidligere undersøgelser fra COPSAC har påvist, at børn født med astma mister yderligere lungefunktion frem til skolealderen, men med de nye resultater er det nu muligt for forskerne på COPSAC at indsnævre fokus yderligere. »Det positive budskab er, at vi nu ved...
