Spædbørn, der dør pludseligt, har lavere niveauer af serotonin i hjernestammen, viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of the American Medical Association. Pludselig spædbarnsdød menes at skyldes problemer med hjernestammens regulering af åndedrættet og såkaldt autonome funktioner. Der er tidligere beskrevet serotoninreceptorer i den forlængede rygmarv, som binder på en usædvanlig måde hos spædbørn, der døde pludseligt. En amerikansk forskergruppe undersøgte niveauerne af serotonin og af et enzym, TPH2, som er vigtigt ved dannelsen af serotonin, hos 41 spædbørn,...
