Personale: Brugerstyrede senge er den største omvæltning i psykiatrien i mange år

Personale: Brugerstyrede senge er den største omvæltning i psykiatrien i mange år Brønderslev Psykiatriske Sygehus var det første sted i landet, som på forsøgsplan har åbnet brugerstyrede senge, hvor patienterne har ansvar for at indlægge sig selv. 

Nu har initiativet bredt sig til alle regioner og er lidt af en omstilling for personalet. For første gang nogensinde skal læger og sygeplejersker acceptere, at patienten selv bestemmer under sin indlæggelse.

Et ulykkeligt møde med Hjørring Kommune i midten af december fik 42-årige Dorte til at indlægge sig selv. Bare i weekenden, mens hun var ked af det. Hun troede, at kommunen ville bevilge hende mere samkvem med hendes søn. Men hun endte med at blive sendt hjem med mindre. 

Dorte har diagnosen uspecificeret skizofreni og er bedre end nogen anden klar over, at sådan et stressende møde kan forværre hendes sygdom, hvis hun ikke passer på. Det var derfor en lettelse at kunne ringe til psykoseafsnit (N3) på Brønderslev Psykiatriske Sygehus og melde sin ankomst. Hun behøvede blot at sætte sig ind i en taxa, hente en nøgle til sit eget værelse ved glasburet i afdelingens opholdsstue og indlægge sig selv i en af de brugerstyrede senge.

Det var første gang, at Dorte gjorde brug af en ordning med brugerstyrede — eller patientstyrede — senge, som på forsøgsplan har bredt sig til psykiatrien i alle fem regioner i landet. Sandsynligvis bliver det ikke sidste gang.

»Normalt kræver en indlæggelse, at jeg skal vente lang tid på egen læge eller vagtlæge og skal forklare mig selv en masse gange. Med de brugerstyrede senge er det hele meget lettere, og jeg behøver ikke at sige ret meget, hvis jeg ikke har lyst. Jeg tror på, at det kan være med til at forebygge min sygdom og sikre, at jeg ikke behøver at være indlagt så lang tid,« siger Dorte.

Tvangen skal nedbringes
Forebyggelse af indlæggelser og tvang er hovedårsagen til, at regeringen har bevilget 52,7 mio. kr. fra satspuljemidlerne til et treårigt pilotprojekt med i alt 21 brugerstyrede senge rundt om i psykiatrien. Region Nordjylland og Brønderslev Psykiatriske Sygehus var i august 2013 det første sted i landet til at gå i gang med projektet. 

På de første måneder har kun 12 patienter indlagt sig selv i en af de to senge, afdeling N3 har dedikeret til projektet. Det har taget tid at skyde projektet i gang, for den simple opgave at ændre på rutinerne ved en indlæggelse er slet ikke så banal. Patienterne skal lære ordningen at kende, og for personalet og psykiatrien er de brugerstyrede senge den største omvæltning i rigtig mange år. De åbne indlæggelser er et brud på de rammer og rolleinddelIinger, som typisk har defineret en psykiatrisk indlæggelse. Det forklarer Irene H. Christensen, som er ledende sygeplejerske på afdeling N3 og ansvarlig for pilotprojeket med de brugerstyrede senge.  

»Som fagpersoner skal vi huske, at dette er på patientens præmisser. Vi skal huske at give slip. De skal selv have ansvaret, og vi skal lade dem blive ved med at have det ansvar,« siger Irene H. Christensen.

Det er ikke altid nemt, indrømmer hun. Hvis en patient kommer ind og indlægger sig selv i halvandet døgn, hvorefter patienten smutter igen, så skal personalet acceptere det.

»Der har været et par situationer, hvor jeg har tænkt, at de meget gerne måtte blive lidt længere. Jeg har måttet bide mig selv i tungen, for selv om jeg tænker, at det er for tidligt, så går det ikke at prøve at bestemme. Man skal stole på, at patienten selv kan mærke, hvad der er rigtigt,« forklarer hun.

Indtil nu har patienterne i gennemsnit indlagt sig selv 2,8 dage. I Irene H. Christensens optik er det meget kort tid. Men projektet er lige begyndt, og en del af patienterne har ifølge Irene H. Christensen også afprøvet konceptet, fordi de lige ville sikre sig, at den er god nok: At de frit kan udskrive sig selv. 

Slipper for ventetid
Irene H. Christensen viser rundt på gangene i N3. De to stuer med de brugerstyrede senge ligger for enden af en af de tre gange, som støder op til fællesarealet i midten af bygningen. Værelserne ligner de øvrige og er simpelt indrettet med en seng, et bord og en lænestol med blåt eller lilla stof. Normalt kan patienterne ikke uden videre gå gennem den hvide glasdør til N3 og bede om en seng.

De skal igennem modtagelsen på N6, som er den gængse vej ind til en af Brønderslev Psykiatriske Sygehus’ mange afdelinger. På N6 sidder hele det faglige beredskab klar til at diagnosticere og udrede patienter i planlagte og akutte forløb. I samme bygning ligger det intensive afsnit, hvor de dårligst stillede patienter, der potentielt kan udgøre en fare for sig selv eller andre, bliver visiteret til. Men det er også i modtagelsen, at andre patienter bliver visiteret til de forskellige andre afsnit på sygehuset. Her er ventelokaler, samtalelokaler og sengepladser. Med andre ord kan det godt tage timer eller døgn at komme igennem modtagelsen. Ventetiden og de mange spørgsmål er hovedårsagen til, at patienter som Dorte er glade for at slippe for N6.

For Irene H. Christensen og det øvrige personale, som er ansvarlige for de brugerstyrede senge, handler det om mere end at forkorte ventetiden ved en indlæggelse. Den enkelte patient skal lære at mestre sin egen sygdom.

»Det er grundlæggende en rigtig god ide med en brugerstyret seng. Man giver patienterne mulighed for selv at bestemme, om de vil indlægges, hvilket giver dem medbestemmelse i egen behandling. De er med i hele beslutningsprocessen og kan lære at tage ansvar for, hvad der skal ske, når de får det dårligt,« siger Irene H. Christensen. 

Hun er ret sikker på, at det virker, men projektet skal køre i tre år, før det bliver evalueret af Sundhedsstyrelsen.

»Hvis patienterne kommer ind i en fase, hvor de stadig har det nogenlunde, så når situationen ikke at eskalere og blive akut. Effekten skulle gerne være, at vi kan bruge mindre tvang og mindre akut tvangsmedicinering og får kortere indlæggelsesforløb,« siger Irene H. Christensen. 

Svært i weekenden
De brugerstyrede senge er ikke en åben invitation til alle patienter i psykiatrien. De er foreløbig for de særligt udvalgte, som underskriver en kontrakt med sygehuset på, at de f.eks. ikke må være påvirket af stoffer eller alkohol, når de indlægger sig selv. I de første måneder har 20 patienter med skizofreni underskrevet en kontrakt med Brønderslev Psykiatriske Sygehus, og nu er ordningen udvidet til 30 personer, fordi sengene ikke har været brugt så meget. Det er lykkedes at få patienter til at skrive under på kontrakten, selv om de tidligere har været helt afvisende over for indlæggelser. Tidligere er denne gruppe blevet indlagt med tvang og er traditionelt modstandere af systemet. Men det appellerer til dem, at de selv kan få lov at bestemme, fremhæver Irene H. Christensen.

Når hun ser tilbage på de første måneder, er over halvdelen af de patientstyrede indlæggelser sket i weekenden. 

»Det er en tendens, jeg har noteret mig. Min hypotese er, at det er ekstra svært for brugerne i weekenden, fordi de ambulante og sociale tilbud lukker klokken 12 fredag og først åbner igen mandag. De har brug for den sikkerhed, at der er et sted at henvende sig, hvis de får det dårligt.«

Krav fra Sundhedsstyrelsen
Med til pilotprojekterne og i satspuljemidlerne hører nogle krav om indrapportering og håndtering af patientforløbene fra Sundhedsstyrelsen. Det er ikke helt nemt at leve op til, for det passer ikke til sundhedsvæsenets strukturer, at patienterne kan komme og gå, som de vil. Sundhedstyrelsen kræver, at personalet skal vurdere patienternes sikkerhed. Er de i selvmordsrisiko, kan de blive voldelige, og har de en alvorlig fysisk sygdom? I Brønderslev er løsningen på Sundhedsstyrelsens krav blevet, at en læge tager en kort samtale med patienten, umiddelbart efter de har indlagt sig. I princippet kan patienten bare sige nej, men ifølge Irene H. Christensen siger patienterne som regel ja. 

Hun har sammen med de øvrige ansvarlige for pilotprojektet skrevet en kommunikationsguide til, hvilke spørgsmål man skal stille patienterne, når de møder op. Personalet spørger, hvordan patienten har det lige nu, hvorfor patienten er kommet herind og hvad de kan gøre for patienterne.  

En af udfordringerne i N3 har været tidspunktet for patienternes egne indlæggelser. Ifølge Irene H. Christensen er det bedst at få patienterne ind i løbet af dagen, hvor de er mest friske. 

Kommer de ind på N3 i tide, kan personalet hjælpe dem med at stoppe deres akutte angst. 

»Stort set al psykisk sygdom handler om angst. Hvis angsten stiger, stiger risikoen for psykoser også. Vi skal fange dem tidligt, før de når en akut fase. Klarer vi ikke det, ender de ofte med at håndtere deres angst på en uhensigtsmæssig måde. Det kan f.eks. være ved at ryge hash eller drikke alkohol.«

Personalet skal hjælpe med ’grounding’ eller ’realitetskorrigering’, som Irene H. Christensen kalder det.

»Vi bliver fornuftens stemme, der forsikrer dem om, at taget ikke er ved at falde ned, eller at der ikke er blod over det hele, og at ingen er blevet slået ihjel. Det handler om at give fornuftige modspil, så patienten kan slappe mere af.«

For Dorte Abramhamsen blev weekenden i december også brugt på samtaler med personalet — men mest på at få sovet ud i trygge rammer. Sidste år var hun indlagt i mere end fire måneder, så en enkelt weekend er ikke meget i sammenligning. Dortes vigtigste forebyggelse af sin sygdom er at undgå stress. Alene tanken om, at der er en åben seng, hun kan bruge, hjælper hende med at falde ned. Ofte behøver hun ikke mere.

Skriv kommentar