Biologiske midler kan eliminere behovet for kemoterapi For visse kroniske leukæmiformer er der stor sandsynlighed for at nyere biologiske midler helt kan udsætte eller fjerne brugen af kemoterapi fremover.

De nye biologiske behandlinger giver meget lovende resultater i behandling af leukæmi og andre blodsygdomme og kan fremover formodentlig helt erstatte kemoterapi for nogle kroniske leukæmiformer.

Det er blandt andet store fremskridt indenfor udviklingen af nye biologiske midler, der har ført til, at man i dag, hvor man kender sygdommens mekanismer langt bedre end tidligere, kan målrette behandlingen.

»Man kender langt mere til de kemiske processer, der går i gang, når en ondartet celle begynder at dele sig og vokse. Nu kender man ofte signalvejene, der går fra ydersiden af cellen helt ind til DNA-molekylerne inde i cellens kerne, og som ultimativt fører til celledelinger. Man kender nu en række enzymhæmmere, som hæmmer disse signalveje og derved bremser celledelingerne. Ligeledes er der kommet en række nye antistoffer, som kan binde sig til de syge cellers overflade, så de bliver dræbt af immunsystemet,« siger Henrik Birgens, professor, overlæge, dr.med. Medicinsk Hæmatologisk afdeling på Herlev Hospital.

Tegn på helbredelse

Den stigende brug af nye former for medicin til behandling af leukæmi og lymfekræft synes at vise, at det er muligt at behandle sygdommene bedre end tidligere.

Henrik Birgens
Henrik Birgens

Men da mange af midlerne er nye, mangler der stadig data fra langtidsprognosere. Men et middel som Glivec, der har været i brug i 10 år, har vist sig at være meget effektiv.

»En sygdom som kronisk lymfatisk leukæmi, vil jeg tro, bliver den første sygdom, som man ikke behandler med kemoterapi, men kun med specifik biologisk behandling. Det virker ekstremt effektivt, og selvom vi ikke kender langtidsprognose endnu, så ved vi, at for kronisk myeloid leukæmis vedkommende, at behandling med Glivec giver patienterne en forventet levetid på linje med baggrundsbefolkningen. Så begynder det at ligne noget,« siger Henrik Birgens, der bakkes op af formanden for Dansk Hæmatologisk Selskab, Lars Kjeldsen, der kan nikke genkendende til tendenserne.

»Glivec og fire andre tilsvarende præparater gives til patienter med kronisk myeloid leukæmi, og jeg mener, at der er gode muligheder for at overlevelsen for disse patienter vil være som baggrundsbefolkningens. Der er sågar CML-patienter, der har stoppet behandlingen under nøje observation, uden at de med en observationsperiode på op til to år har vist tegn på genopblussen af sygdommen. Dette kan være udtryk for helbredelse, men det er stadig for tidligt at konkludere noget med sikkerhed,« siger Lars Kjeldsen.

Nyt studie på vej

Generelt er Dansk Hæmatologisk Selskab positiv overfor de gennembrud, der sker på området, og som vil fortsætte med udviklingen af nye midler fremover.

»Mod kronisk lymfatisk leukæmi er der meget lovende, målrettede lægemidler på markedet, som jeg er sikker på vil udsætte behov for kemoterapi eller helt eliminere behovet for kemoterapi til denne patientkategori. Vi skal til at opstarte et studie til ikke tidligere behandlede patienter med kronisk lymfatisk leukæmi, hvor kemo-fri behandling sammenlignes med standardbehandlingen som er to slags kemoterapi og et antistof – den hidtil mest effektive behandling af sygdommen,« siger Lars Kjeldsen, der dog mener, der vil gå længere tid, før man slipper kemoterapi til behandling af de akutte former for leukæmi.

»Der er også mange mere målrettede behandlinger til lymfekræft og myelomatose, som markant har bedret overlevelsen for disse patientkategorier. Det seneste til myelomatose er daratumumab, som oprindeligt er udviklet af det danske biotek firma Genmab,« siger han.

Præcise prognoser og bedre behandling

Henrik Birgens ser også området for diagnosticering, hvor DNA-teknologi giver nye og forbedrede muligheder til at kunne præcisere diagnoserne og ikke mindst prognoserne, som værende et nyt stort fremskridt.

»Man kan kun være positiv overfor de nye behandlinger, for ved kemoterapi er det anderledes. Her håber man, at man dræber cancercellerne uden at skade patienten unødigt,« siger han og forklarer, at der dog også er nye bivirkninger, der dukker op i forbindelse med de nye præparater, som man skal holde øje med.

»Det er nye bivirkningsprofiler, man skal tackle. Nogle kan være blødningstendenser eller tumorlyse, hvor der kan henfalde et til to kg tumorvæv på få døgn, hvilket kan være farligt. Der kan også være en øget risiko for blodpropper. Men stadig er det klart en forbedring, og sammenlignet med kemoterapi, som kan give risiko for udvikling af akut leukæmi, der er svær at behandle senere, er det mildere bivirkninger, man generelt ser,« siger Henrik Birgens og forklarer:

»Der er sket en kolossal udvikling inden for DNA-teknologien og genetiske undersøgelser. Det er helt afgørende for os, og det rykker meget. I dag kan man anvende en række DNA undersøgelser til prognosestratificeringer. Man kan se hvilken prognose, den enkelte patient har, og det udmønter sig allerede nu i valg af behandling. Man kan således fra starten pinpointe patienter med en særlig god prognose. Eller en dårlig prognose. Det kan f.eks. bruges til at udvælge de patienter, som kræver stamcelletransplantation for at have en rimelig chance for helbredelse. Det er en stor forbedring,« siger Henrik Birgens og forklarer, at selvom man endnu ikke benytter immunterapi inden for hæmatologiske sygdomme, så er det også med de nye præparater immunsystemet, man går ind og påvirker for at bekæmpe kræftcellerne.

»Man aktiviterer også immunsystemet i de behandlinger vi bruger, men der kan også være tale om, at man hæmmer signalstofferne. For at en celle skal gro, så er det normalt, at den får et signal udefra og begynder den at dele sig. En gang imellem kører enzymsystemet ud af kontrol, og så deler cellerne sig uhæmmet. Det er bestemte enzynsystemer, der gør det, og det kan man bremse i dag med de nye midler, der sker meget effektivt på en måde, som man ikke ser med kemomidler,« siger Henrik Birgens.

Skriv kommentar