»Seksualitet hører ikke kun til privatlivet. Når det bliver påvirket af sygdom og behandling, hører det også til i sundhedsvæsenet,« skriver forskningschef i Scleroseforeningen.Foto: Privat

Vi spørger til alt – men overlader det sværeste til patienten selv DEBAT: Seksuel sundhed skal betragtes som et helt legitimt og nødvendigt område at berøre i enhver samtale om kronisk sygdom. Ikke som et privat anliggende, som patienten selv må tage initiativ til at bringe på banen, skriver forskningschef i Scleroseforeningen.

Seksualitet er afgørende for menneskers trivsel – fysisk, psykisk og socialt. Det ved vi fra en lang række studier, herunder den landsdækkende SEXUS-undersøgelse og en ny undersøgelse blandt mennesker med multipel sclerose (MS).

Alligevel behandles emnet stadig perifert i sundhedsvæsenet – hvis det da overhovedet nævnes. Undersøgelsen blandt MS-patienter viser, at der sjældent spørges ind til seksualiteten i konsultationerne, selvom det er velkendt, at sygdommen kan give seksuelle udfordringer.

Det er på tide, at vi ændrer på det. Seksuel sundhed skal betragtes som et helt legitimt og nødvendigt område at berøre i enhver samtale om kronisk sygdom. Ikke som et privat anliggende, som patienten selv må tage initiativ til at bringe på bane. Det ansvar ligger hos os.

Seksualitet er livskvalitet

Vi ved, at seksualitet og seksuel sundhed er tæt forbundet med menneskers selvoplevede livskvalitet – og dermed også med deres evne til at mestre livet med sygdom. 

Omvendt ved vi, at sygdom kan påvirke seksualiteten, fysiologisk, psykologisk og socialt, og at det kan skyldes både sygdommen og behandlingen.  

For mennesker med kronisk sygdom kan en velfungerende seksualitet udgøre et eksistentielt helle, der giver ressourcer til at håndtere en vanskelig livssituation. Derfor er det dybt problematisk, at seksualitet stadig er et tabu i store dele af sundhedsvæsenet.

Seksuel dysfunktion er et overset symptom

Multipel sclerose er et tydeligt eksempel. MS er den mest udbredte kroniske neurologiske sygdom hos unge voksne og påvirker kroppens funktioner bredt – også de seksuelle.

Det er et urimeligt pres at bede den enkelte om at finde modet til at åbne op om seksuelle problemer i en konsultation, der kan forekomme at handle om alt andet

Internationale undersøgelser har vist, at 68 pct. af kvinder og 77pct. af mænd med MS oplever seksuel dysfunktion i løbet af deres sygdomsforløb. Det er næsten fem gange hyppigere end i den generelle befolkning. Alligevel bliver emnet sjældent adresseret i patientforløbene.

Vores egen undersøgelse fra Scleroseforeningen ‘Seksuel sundhed blandt mennesker med sclerose’ viser på baggrund af 289 MS-patienter, at over halvdelen oplever seksuelle problemer, men at næsten 70pct. aldrig har talt med en sundhedsprofessionel om det, selvom 75 pct. vurderer, at seksualiteten har nogen, stor eller meget stor betydning for livskvaliteten. 

En ny undersøgelse fra European Multiple Sclerosis Platform (EMSP), der er en paraplyorganisation for de nationale scleroseforeninger i Europa, har undersøgt symptombyrden i de enkelte medlemslande. Undersøgelsen viser, at seksuelle problemer topper de danske MS-patienters liste over områder, hvor de føler sig utilstrækkeligt hjulpet. 

Vi skylder patienterne handling

Det er vigtigt at forstå, at netop fordi emnet er følsomt for patienten, kan vi ikke lægge initiativet over på deres skuldre. Det er et urimeligt pres at bede den enkelte om at finde modet til at åbne op om seksuelle problemer i en konsultation, der kan forekomme at handle om alt andet. 

Seksuel dysfunktion er et almindeligt, forventeligt og veldokumenteret symptom ved MS, og det skal der spørges ind til på lige fod med træthed, spasmer og kognitive vanskeligheder.

Seksualitet hører ikke kun til privatlivet. Når det bliver påvirket af sygdom og behandling, hører det også til i sundhedsvæsenet. Selvfølgelig skal sundhedsprofessionelle respektere, at ikke alle patienter ønsker en samtale om seksualitet, men patienter må kunne stole på, at deres behandler bringer relevante emner op. Det er en grundlæggende forudsætning for tillid, tryghed og kvalitet i behandlingen. 

Seksuel sundhed er ikke en luksus. Det er en nødvendig del af helhedsorienteret behandling. Derfor skal det være en sundhedsfaglig refleks og ikke et særsyn, at der spørges til det.

Vi opfordrer derfor sundhedsvæsenet til at:

  • Integrere seksualitet i opfølgningssamtaler og rehabiliteringstilbud
  • Fokusere på fagprofessionelles kompetencer i samtaler om seksuel sundhed
  • Skabe trygge rammer, hvor seksualitet kan italesættes uden skam
  • Anvende eksisterende værktøjer og samtalemodeller – og sikre, at de tages i brug
  • Inkludere seksualitet i patientrapporterede målinger og forskning i kronisk sygdom

Det er ikke viden, der mangler. Internationale data og forskning i dansk kontekst viser entydigt det samme. 

Nu er det tid til at tage ansvar og handle.

Skriv kommentar