Ledelsesgruppen på Steno Diabetes Center Aarhus besøgte i slutningen af april Joslin Diabetes Center i Boston, der med sine 500 ansatte er et af verdens største centre for diabetesforskning, -behandling og -uddannelse. Det var der, man tidligt opdagede, hvordan kontrol med blodsukkeret kan forebygge diabeteskomplikationer. Det var der, man først udviklede procedurer for behandling af gravide med diabetes. Og det var også der, man udviklede laserkirurgi mod retinopati.
Når man som patient møder ind i Joslin Diabetes Center, stiller man sig i en længere kø ved en af de mange sekretærbåse. Her bliver oplysninger om blandt andet sundhedsforsikring(er), øjenforsikring, egen læge og forhåndsgodkendelser nøje gennemgået, inden man slipper ind i det forjættede konsultationsland. Konsultationerne er i øvrigt temmelig klassiske, set med danske øjne: en halv time med behandleren, før næste aftale plottes i kalenderen.
Vores danske model med en meget mere fleksibel og behovsstyret tilgang, og patienter, der selv scanner sundhedskortet, uden at der er brug for at se hverken garantier eller forsikringspapirer, synes som en fjern utopi i Joslins verden.
Ansvar for andet end patienten
Der er en helt særlig udviklingskraft i Boston, og sundhed er storbyens ypperste vare. Jeg kunne mærke et enormt drive – men også et fragmenteret system og en tung administration.
Hvor vi i Danmark arbejder på at bringe specialisternes viden og data fra vores hospitaler ud til almen praksis og kommuner, er der i Joslin Diabetes Center intet populationsansvar. Jeg fortalte folkene på Joslin, hvordan vi i Steno Diabetes Center Aarhus kan aflæse kvalitetsdata i realtid, og hvordan vi kontinuerligt kan følge diabetespatienternes gennemsnitlige langtidsblodsukker i hele vores region.
Det kan de ikke i Boston, hvor data snarere er noget, der hører til i større, isolerede forsknings- og udviklingsprojekter, uden at være en integreret del af den daglige behandling. Hvor vi herhjemme kan aflæse en beviselig, positiv udvikling i langtidsblodsukkeret på populationsniveau, måtte den amerikanske cheflæge nøjes med at give et slag på tasken.
Vores tal og tilgang er i verdensklasse
Diabetesbehandling og forskning i Boston er i meget høj klasse for dem, der har adgang til det, men den kommer også til at fremstå fragmenteret og isoleret. Sådan bliver det forhåbentlig aldrig herhjemme. Populationsansvar og samarbejde på tværs af sektorer er ikke bare gavnlige for udvikling af diabetesbehandling i verdensklasse. Jeg tror, det er en grundlæggende forudsætning.
Det er ingen hemmelighed, at vi på diabetesområdet i Danmark har nogle særlige muligheder for at prøve ting af. Jeg tror på, at vi kan være rollemodeller for klinisk behandling og samarbejde.
Sammen med regionshospitalerne i Region Midtjylland er vi for eksempel nu ved at søsætte en lang række initiativer under det, vi kalder ‘fremtidens diabetesklinik’, herunder udviklingen af behovsstyret behandling og nye tilbud til patienter med nykonstateret type 1-diabetes.
Behovsstyret tilgang til diabetesbehandling vil gøre en stor forskel for patienterne. Vores patienter skal have præcis den behandling, de har brug for – og ønsker. Vores kvalitetsdata på populationsniveau er allerede blandt de bedste i verden, og med øget samarbejde på tværs af sektorer, geografisk og fagligt, og med nemmere adgang til data af høj kvalitet for forskere og behandlere, er der ingen tvivl om. at vi i Danmark er godt på vej til at skabe verdens bedste diabetesbehandling.
