Vi er enige i, at der skal ske noget. Og det, der skal ske, er, at regeringens forslag til en sundhedsreform skal gennemføres. Det er kort sagt meldingen fra Venstre, efter en række af initiativtagerne til #detkuhaværetmig-kampagnen har lanceret en underskriftindsamling under overskriften #voresvirkelighedjeresansvar. En underskriftindsamling, der advarer om, at sundhedsvæsenet vil kollapse, hvis ikke der tilføres midler eller fjernes opgaver. »Vi har et godt sundhedsvæsen i Danmark. Mange patienter modtager behandling af høj kvalitet og vores sundhedspersonale bidrager hver...
