Mellem 15 og 20 pct. af personer med type 1-diabetes har tilbagevendende problemer med natlig hypoglykæmi i et omfang, hvor de har brug for andre personers hjælp, når deres blodsukker bliver faretruende lavt (alvorlig hypoglykæmi).
Nu viser et nyt dansk studie, at denne gruppe risikopersoner med type 1-diabetes med fordel kan være i behandling med Tresiba, da det er bedre egnet end Lantus til at holde blodsukkeret stabilt gennem natten og reducere forekomsten af natlige hypoglykæmier.
Ifølge en af forskerne bag studiet er der et stort potentiale for i absolutte tal at nedsætte antallet af natlige hypoglykæmier blandt personer med dårligt reguleret type 1-diabetes.
»Med vores studie har vi nu evidens for, at Tresiba er en velegnet behandling til denne patientgruppe, og at effekten af behandlingen på deres natlige hypoglykæmier er stor,« siger overlæge og professor Ulrik Pedersen-Bjergaard fra Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital Hillerød.
»Er personer med høj risiko for natlige hypoglykæmier i behandling med Tresiba fremfor Lantus, vil det kunne nedsætte risikoen for alvorlig hypoglykæmi med 35 pct. Ifølge vores senest publicerede data kan det desuden forebygge omkring én natlig hypoglykæmi målt med kontinuerlig glukosemonitorering pr. patient om ugen, og det er et højt tal,« siger han.
Forskningen er offentliggjort i Diabetes, Obesity & Metabolism og Diabetes Technology & Therapeutics.
Patienter behandlet med begge insuliner i ét år
I studiet ønskede de danske forskere at undersøge effekten af Tresiba sammenlignet med Lantus på den natlige blodsukkerkontrol hos personer med type 1-diabetes og høj risiko for hypoglykæmi.
Denne patientgruppe bliver ofte ekskluderet fra kliniske forsøg, og derfor er der meget lidt viden om, hvorvidt den gavnlige effekt, der er set med Tresiba på risikoen for hypoglykæmi hos velregulerede personer, også er gældende blandt ikke-velregulerede.
I det danske studie inkluderede forskerne 149 personer med type 1-diabetes og store problemer med natlig hypoglykæmi.
Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til først at være i behandling med Lantus eller Tresiba i ét år, hvorefter behandlingen blev byttet rundt.
Forskerne undersøgte derefter for forekomsten af natlige hypoglykæmier – både som patienterne oplevede dem og som målt med kontinuerlige glukosemålere.
»En ret stor del af personer med type 1-diabetes har svært ved at mærke det lave blodsukker og får derfor ikke taget hånd om en begyndende hypoglykæmi. Det gælder blandt andet hos personer med lang diabetesvarighed eller hos personer med nedsat egenomsorg. Nogle personer med bekymring for natlig hypoglykæmi kan have en rutine, hvor de spiser kulhydrater, inden de går i seng, for at have et højt blodsukker gennem natten, så de ikke får hypoglykæmi. Men det øger gennemsnitsblodsukkeret og dermed risikoen for at udvikle sendiabetiske komplikationer,« forklarer Ulrik Pedersen-Bjergaard.
Tresiba reducerer risiko for hypoglykæmi med mere end 30 pct.
Resultatet af studiet viser, at Tresiba sammenlignet med Lantus også hos personer med type 1-diabetes og høj risiko for hypoglykæmi kan nedsætte risikoen for natlige hypoglykæmier med de omkring 30 pct., der er blevet fundet i kliniske studiet med personer med velreguleret diabetes.
Ulrik Pedersen-Bjergaard forklarer, at Tresiba bliver markedsført med en mere stabil farmakodynamisk profil og mere stabil insulinabsorption gennem natten, hvilket også kommer til udtryk hos personer med høj risiko for hypoglykæmi.
»Lige meget hvordan vi måler det, finder vi en reduktion i antallet af natlige hypoglykæmier på mellem 30 og 40 pct. ved behandling med Tresiba. Det gælder både for de hypoglykæmier, som vores patienter rapporterede om, men også dem, som vi kun kunne se med de kontinuerlige glukosemålere,« siger han.
Bør tages i betragtning i tilskudssystemet
Ulrik Pedersen-Bjergaard uddyber, at fordi forsøgsdeltagerne havde høj risiko for at opleve natlige hypoglykæmier, er de absolutte tal meget høje, hvilket også understreger det potentiale, som ligger i behandlingen med Tresiba.
»Det er vigtigt, at vi kan vise, at behandlingen virker på hypoglykæmierne hos dem med problemet. Begynder man at skele til økonomien, er det også den gruppe, hvor der kan være en stor gevinst at hente ved at give dem den rette behandling, så de ikke udvikler hypoglykæmier med behov for andres hjælp,« siger han.
Ifølge Ulrik Pedersen-Bjergaard er mange danskere med type 1-diabetes allerede i behandling med Tresiba, men i resten af verden er der ikke den samme grad af implementering.
Herhjemme kan resultatet måske også spille ind i debatten om tilskudsordningen til de forskellige insuliner.
»Tresiba kommer med klausuleret tilskud, og så er det ikke så enkelt at få adgang til behandlingen fra start af som ved generelt tilskud. Vores tilskudsregler er baseret på resultaterne fra fase 3-studier, der ikke inkluderer højrisikopatienter, men det er jo faktisk dem, hvor gevinsten ved at bruge de lidt dyrere insuliner er størst. I dette studie viser vi, at gevinsten ved at behandle med Tresiba endog er meget stor i absolutte tal, og det bør måske tages i betragtning, når vi taler om tilskud og adgang til behandlingen,« siger Ulrik Pedersen-Bjergaard.
Læs også: Ingen sammenhæng mellem kronisk nyresygdom og NAFLD
Læs også: Tarmhormoner giver håb for behandling af knogleskørhed