En stor del af udviklingen af lægemidler til mennesker med migræne kan tilskrives fire forskere, som i år modtager verdens mest prestigefyldte hjerneforskningspris, The Brain Prize, der uddeles af Lundbeckfonden. De to af modtagerne er den danske professor Jes Olesen og den svenske professor Lars Edvinsson, der begge arbejder ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. De to andre modtagere er britiske Peter Goadsby og amerikanske Michael Moskowitz. Jes Olesen er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og grundlægger...