En kirurgisk kompetence i verdensklasse og et tæt samspil mellem hjertemedicin, anæstesi og kirurgi er nogle af grundene til, at landets bedste thoraxkirurgi findes på Rigshospitalet. Det mener i hvert fald klinikchef Peter Skov Olsen, der står i spidsen for thoraxkirurgien på Riget, der indtager førstepladsen for tredje år i træk.

»Vi er meget glade — og også lidt overraskede over — at det kan blive ved med at gå, men vi arbejder også hårdt. For et par år siden blev vi lagt sammen med Gentofte, og vi har derfor en kæmpe volumen af patienter. Vi har 45 pct. af hjertekirurgien i Danmark. Det er meget og gør også, at vi har en meget stor volumen per kirurg, fordi vi ikke har udvidet antallet af kirurger,« siger han og fortsætter: »De er i international klasse. Ligesom i de store tyske og amerikanske centre er der tale om så stor volumen, at de får den erfaring, der skal til, for at de kan få de gode resultater frem.«

Tæt løb
Ligesom sidste år er der tæt løb mellem thoraxkirurgien på Rigshospitalet og Aarhus. Men det afgørende i kampen om at vinde førstepladsen inden for det kirurgiske speciale, der kun varetages af fire hospitaler på landsplan, er en smule bedre behandlingsdata på Riget. 

Rigshospitalets thoraxkirurgi er således topscorer, når det kommer til resultaterne for isolerede bypassoperationer og isolerede klapoperationer. Derudover får de den samlede førsteplads for at ligge nummer to inden for behandling af lungekræft og isoleret aortaklapoperation og nummer tre inden for klapoperation med samtidig bypass. 

Og de overordnet gode resultater, der har rystet en førsteplads af sig, skyldes bl.a. et tæt samarbejde på Hjertecentret, forklarer Peter Skov Olsen.

»I vores center er der en meget tæt sammenkobling mellem hjertemedicin, anæstesi og kirurgi. Det gør, at vi har fælles konferencer flere gange om dagen, og det samspil betyder, at vi udnytter hinandens kompetencer bedre. Det er nok det, vi bliver ved med at udvikle. Og så den tværgående forskning. Den er i stigning i Hjertecentret,« siger han om centret, der foruden thoraxkirurgien består af hjertemedicinsk og thoraxanæstesiologisk klinik.

Flere ældre
Thoraxkirurgisk klinik udfører alle former for hjertekirurgi og lungekirurgi på voksne og børn, og ifølge Peter Skov Olsen er der særligt en patientgruppe, der vokser sig større og kræver nye kompetencer fra klinikkens personale.

»Vi kæmper med, at patienterne bliver ældre og ældre. Vi er begyndt at operere en del patienter, der er over 90 år nu. De klarer sig rigtig godt, når vi udvælger dem rigtigt. Men det siger jo noget om, at mængden af ældre patienter med mange risikofaktorer bliver hastigt større og giver os store udfordringer,« siger han. 

Ifølge klinikchefen har de ældre patienter nogle helt særlige risikofaktorer med i bagagen som nedsat nyrefunktion, leverfunktion og lungefunktion. Det er forhold, der kræver, at kirurgerne skal være ekstra nøjagtige i behandlingen af de gamle patienter for at sikre, at livet efter operationen bliver godt. Netop derfor er afdelingen meget opmærksom på vurdere, hvilke patienter der skal i medicinsk behandling, og hvem der kan klare en operation, forklarer han:

»Man må ikke bringe sine resultater i miskredit ved bare at operere løs på de ældre, man er nødt til at tænke sig om.«

En anden udfordring, som klinikken i højere grad er begyndt at møde i dag, er, ifølge klinikchefen, at der bliver lavet mere kompleks kirurgi end tidligere. Han forklarer, at det for eksempel ikke længere er en sjældenhed, at patienter får lavet bypasskirurgi, rytmekirurgi og klapkirurgi samtidig.

»Det er nok en udvikling, der skyldes, at man hele tiden flytter grænserne for, hvad vi tør lave, og hvor langt vi tør gå. Samtidig er der flere patienter, der kommer tilbage og bliver reopereret. Nogle af dem, der fik lavet en klap-operation for 20 år siden, kommer tilbage for at få lavet en ny eller for at få lavet bypasskirurgi eller andet. Det er altså også komplekse sager, der kræver, at hele teamet er toptunet til det,« siger han.