Telemedicinsk sårvurdering af bl.a. diabetessår har inden for de seneste godt tre år spredt sig til hele landet og omfatter nu samtlige regioner og kommuner i landet. Det viser den seneste opgørelse fra MedCom, der står bag udviklingen af sundhedssektorens tekniske infrastruktur, der blandt andet har gjort flere telemedicinske projekter mulige. Udviklingen glæder formanden for Dansk Selskab for Sårheling, overlæge Eskild Henneberg. Han er selv aktiv i MedComs arbejdsgruppe for telemedicinsk sårvurdering og har tidligere været med til at udarbejde...
