Digitalt spørgeskema hjælper til at løse problemer for diabetes-patienter, som lægen ikke er opmærksom på Forskere fra Aalborg Universitetshospital har i samarbejde med personer med diabetes udviklet en digital løsning i form af et spørgeskema, der informerer læger om, hvad der er vigtigt for deres patienter med diabetes. Løsningen er allerede implementeret på fire danske hospitaler, og flere er på vej til at gøre den til en del af hverdagen.