Gruppekonsultationer kan være nøglen til bedre diabeteskontrol for patienter, der ellers er svære at nå Forsøgsordning i almen praksis med gruppekonsultationer for patienter med type 2-diabetes viser, at det for nogle kan være den rigtige løsning til at hjælpe dem i mål med deres behandling. Ordningen har ført til bedre regulering, bedre compliance og mindre diabetesstress, fortæller Berit Lassen, praktiserende læge i Lægecenter Korsør.