Budgetforlig giver socialt udsatte en almen praksis Over de næste fire år har Region Hovedstaden afsat 11 mio. kr. til at udvide den allerede eksisterende flexklinik på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med en almenmedicinsk funktion. Tilbuddet er målrettet socialt udsatte borgere, der enten ikke har en praktiserende læge eller har brug for mere fleksible rammer i deres sundhedstilbud.