Coronapandemien har åbnet danskernes øjne for hygiejne. Det har været et tiltrængt fokus, mener Jette Holt, hygiejnesygeplejerske og ph.d. på Statens Serum Institut. Hun har markeret sig i den offentlige debat om hygiejne, og for den indsats modtager hun Kirsten Stallknecht Prisen 2021. Prisen er på 10.000 kr. og kunst fra en dansk kunsthåndværker, og den gives hvert andet år til en sygeplejerske, der gennem brug af ytringsfriheden har gjort en indsats for at fremme en sygeplejefaglig sag. Det har...