For seks uger siden stod sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Rigshospitalet og præsenterede regeringens bud på en længe ventet sundhedsreform. Store tiltag på forebyggelsesområdet med tobaksfrie årgange og alkoholforbud til unge løb med meget af opmærksomheden og fjernede fokus fra sygehus og nært sundhedsvæsen. Ministeren sagde, at han satsede på at indgå en bred aftale, og at der var ‘rigeligt med kaffe på kanden’. Siden har sundhedsordførerne været indkaldt til tre temamøder om hver af de hovedoverskrifter, regeringen har brugt...
