Da den unge læge Philippe Grandjean i 70’erne blev uddannet læge, havde han lært, at et foster ligger godt beskyttet i moderens liv. Men da han begyndte en karriere inden for miljømedicin, fandt han til sin overraskelse ud af, at det på ingen måde er tilfældet. Moderkagen forhindrer nemlig ikke, at giftige kemikalier kommer igennem til fosterets blodbane og påvirker de ekstremt komplekse processer under udviklingen af en lille, ny hjerne. Moderen kan måske sagtens tåle kemikalierne, men barnets hjerne...