De seneste 30-35 år har sundhedsvæsenet gennemgået drastiske forandringer. Dengang dominerede det, der med Clayton Christensens ord blev kaldt ‘General Hospitals’. Det var hospitaler, som i høj grad havde autonomi til at etablere de behandlinger, afdelingsledelserne mente de kunne magte at udføre. Det gav utvivlsomt en høj grad af professionel frihed og tilfredsstillelse for de fagprofessionelle, men det var en medalje med en plettet bagside. Omkostningerne steg, i takt med at hospitalerne påtog sig nye opgaver, behandlingskvaliteten varierede mellem afdelinger,...