Høst af stamceller
En sklerosepatient får høstet stamceller til en knoglemarvstransplantation. Ved et sådant indgreb ødelægges immunsystemet og erstattes herefter med et nyt immunsystem udgjort af patientens egne stamceller.Foto: Stamcellesektionen, Blodbanken

Stamceller har potentiale til at kurere sklerose Behandling af sklerose er en ligning med mange ubekendte faktorer, men stamcelleterapi kan vise sig at blive et vigtigt skridt i retning af helbredelse. Forskere fra Rigshospitalets neurocenter håber, at ny forskning vil vise, at behandling med stamceller kan påvirke det fejlregulerede immunsystem i en sådan grad, at sygdommen nulstilles.

Stamceller har flere unikke egenskaber, som gør, at de er i søgelyset som ny, potentielt helbredende behandling til patienter med sklerose. Stamceller anvendes i dag i kombination med højdosis kemoterapi til at gendanne det dysfunktionelle immunsystem hos patienter med sklerose. Håbet er imidlertid, at stamceller i fremtiden skal anvendes til andet og meget mere. Rigshospitalets neurocenter rekrutterer aktuelt patienter med sklerose til en række nye studier, hvor forskellige stamcellelinjer afprøves i behandlingsøjemed. Studierne har endnu ikke kastet resultater af sig, men de involverede læger krydser fingre for et positivt output, da der på skleroseområdet længe har har været efterlyst nye, effektive behandlinger.

»Overordnet tror vi på, at vi ved at ramme immunsystemet kraftigt nok – og gøre det, inden sklerosen overvejende bliver degenerativ – så er det muligt at eliminere sygdommen helt. Behandlingen med stamceller lader til at have potentiale til at ‘nulstille’ immunsystemet, så det ‘glemmer’, at det engang kunne lave sklerose,« siger Finn Sellebjerg, der er professor og overlæge på Rigshospitalets neurocenter og involveret i rekruttering af patienter til studierne.

Stamceller er umodne celler, som når de deler sig enten forbliver på stamcelleniveau eller differentierer til vævsspecifikke stamceller. Vævsstamceller er specialiseret til at give ophav til de celletyper, som danner det væv, de selv findes i. Afhængigt af, hvilke stamcellelinjer der arbejdes med, er behandlingspotentialet for sklerosepatienter forskelligt.

Flere transplantationer i sigte

Ved sklerose er immunsystemet fejlreguleret, så det nedbryder det myelin, der isolerer nervefibrene. Det gør, at nervefibrenes evne til effektivt at overføre signaler fra et område til andet begrænses. Skader på myelinet kan repareres, mens skader på selve nervefibrene i de fleste tilfælde er irreversible. Skaderne akkumuleres og vil med tiden stadfæste sig som mere blivende skader, som er vanskelige at kompensere for.

Behandlingen med stamceller lader til at have potentiale til at ‘nulstille’ immunsystemet, så det ‘glemmer’, at det engang kunne lave sklerose

Finn Sellebjerg, professor og overlæge på Rigshospitalets neurocenter

Denne viden udnyttes allerede i dag ved knoglemarvstransplantationer, hvor immunsystemet ødelægges og erstattes med et nyt immunsystem udgjort af patientens egne stamceller. Disse nye immunceller er (forhåbentlig) ikke kodet til at gå til angreb på nervesystemet. Knoglemarvstransplantation har vist sig at være en effektiv behandling til patienter med sklerose, som opnår lange sygdomsfrie perioder efter indgrebet, men den er er ikke uden omkostninger, siger Finn Sellebjerg.

»I Danmark knoglemarvstransplanterer vi kun sklerosepatienter med ekstraordinært høj sygdomsaktivitet. Behandlingen vil efter alt at dømme også være effektiv til dem med mildere aktivitet, men belastningen og bivirkningerne af den er af en sådan kaliber, at vi i de tilfælde, hvor vi kan klare os med medicin, foretrækker at gøre det,« lyder det.

Finn Sellebjerg
Professor og overlæge Finn Sellebjerg fra Rigshospitalet er en af dem, der arbejder med stamceller til behandling af sklerose.Foto: Privat

I 2011 fik den første sklerosepatient en knoglemarvstransplantation på Rigshospitalet, og siden da har én til to patienter om året fået behandling. Patienterne behandles i dag med det mildeste af de tilgængelige højdosis kemoregimer, der findes, for at sikre så få belastninger som muligt. Det til trods ses en dødelighed på op imod én pct. samt øget risiko for leukæmi og autoimmune sygdomme. Fertiliteten risikerer også at blive påvirket, hvorfor unge  mænd og kvinder, som endnu ikke har børn, kan få nedfrosset sædceller eller væv fra æggestokkene.

Der er aldrig lavet studier, som undersøger effekten af knoglemarvstransplantationer over for den mest effektive standardbehandling til sklerose. Et sådant studie er imidlertid ved at blive sat op af norske neurologer for at indhente data om effekt og sikkerhed for knoglemarvstransplantationer versus medicinsk behandling, fortæller Finn Sellebjerg.

»Det bliver meget interessant at se, om den høje belastning med indlæggelse og langvarig sygemelding fra arbejde, der er ved en transplantation, opvejes af dens positive effekt. Hvis studiet falder ud til fordel for transplantationerne, tror jeg, at vi fremover i større omfang vil give denne type behandling til patienter, som har høj sygdomsaktivitet og hyppige attakker.«

Behov for alternativer

Grundet de store omkostninger ved knoglemarvstransplantationer forskes der aktuelt i mere skånsomme og mindre ressourcetunge måder at udnytte stamcellernes potentiale. F.eks. er Rigshospitalets neurocenter i færd med at rekruttere til et stort internationalt studie, hvor 200 patienter med attakvis sklerose forsøges behandlet med mesenchymale stamceller – de stamceller, som findes i knoglemarven, fedt- og bindevæv. Dyrestudier har vist, at mesenchymale stamceller har den særlige egenskab, at de kan migrere fra blodet til steder i kroppen, hvor der er vævsskader. Her vil de lave vækst- og immunregulerende faktorer, som dæmper skadelige reaktioner og fremmer regenerationen af centralnervesystemet.

Der er store perspektiver ved stamceller. De kan vise sig at have helbredende effekter på sklerose. Vi må dog erkende, at stamceller før har skuffet, så tiden må vise, om vi skal have armene i vejret eller gå skuffede tilbage i laboratorierne

Finn Sellebjerg, professor og overlæge på Rigshospitalets neurocenter

»Vores forhåbning er, at de mesenchymale stamceller – i den tid, de er i hjernen – dæmper inflammationen, så der for en tid ikke er sygdomsaktivitet. Herved får centralnervesystemets evne til at regenerere de beskadigede nervefibre mulighed for at udfolde sig. Formodningen er, at så længe stamcellerne er til stede og ikke møder modstand, så kan sygdommen holdes i ave,« siger Finn Sellebjerg og tilføjer:

»De områder i hjernen, hvor myelinet er blevet regenereret, er sårbare for nye angreb. Hvis sygdommen holdes i ave længe nok, er det muligt, at de ødelagte områder kan hele op.«

Studiet er et crossover-studie, hvor halvdelen af patienterne over en periode på et halvt år behandles med mesenchymale stamceller, mens den anden halvdel ikke får behandling. Det følgende halvår byttes der rundt på de to patientgrupper. Resultatet forventes at ligge klar om senest to år. »Det er et rigtig vigtigt studie, da det giver os svar på, om behandling med mesenchymale stamceller kan reducere sygdomsaktiviteten,« siger Finn Sellebjerg.

Stamceller som transportører 

Mesenchymale stamceller udtrykker ikke – som det er tilfældet for langt de fleste andre celler – vævstypemolekyler på overfladen. Derfor kan de fungere i nicher, hvor de ikke normalt hører til, uden at blive afstødt eller volde skade. Principielt er det også muligt at bruge mesenchymale stamceller fra fremmede donorer, uden at disse afstødes.

Ud over at man kan udnytte mesenchymale stamcellers formodede evne til dæmpe inflammation i hjernen, har de, ifølge Finn Sellebjerg, også potentiale til at virke som transportceller, der kan bringe vækstfaktorer ind i hjernen. Viser det sig at være muligt, har det store perspektiver.

De områder i hjernen, hvor myelinet er blevet regenereret, er sårbare for nye angreb. Hvis sygdommen holdes i ave længe nok, er det muligt, at de ødelagte områder kan hele op.

Finn Sellebjerg, professor og overlæge på Rigshospitalets neurocenter

»Mesenchymale stamceller kan vandre ind i vævet i hjernen, og derfor er det nærliggende at antage, at de vil kunne bruges som vektorer til at bringe forskellige gavnlige vækstfaktorer ind i hjernen, f.eks. faktorer, der stimulerer gendannelsen af myelin. De vil således fungere som andengenerationsstamceller, der kan modereres til at genoprette skader i hjernen.«

For nogle sklerosepatienter lader det til, at sygdommen bl.a. progredierer som følge af, at der i hjernevævet udskilles celleprodukter, der blokerer for gendannelsen af myelin. »Det er også muligt at forestille sig, at de mesenchymale stamceller kan coates med enzymer, der kan ophæve blokeringen,« siger Finn Sellebjerg og understreger, at det endnu ikke er afprøvet i humane studier og en forsøgsvis implementering derfor ligger et godt stykke ude i fremtiden.

Neurale stamceller i fokus

I hjernen findes vævsstamceller kun i nogle få områder, og deres naturlige evne til at erstatte ødelagte nerveceller er begrænset. Nye studier på Københavns Universitet (KU) vil afdække, om det er muligt at opformere og injicere de stamceller, der laver myelin, i hjernevævet. Disse stamceller kaldes oligodendrocytter og har en evne til at dele sig og immigrere langs nervefibrene, hvilket gør dem interessante i behandlingsøjemed. Der knytter sig dog endnu mange ubesvarede spørgsmål til denne stamcelletype.

»Vi ved ikke, om oligodendrocytter er i stand til at immigrere langs nervefibrene med så stor udstrækning og hastighed, at det vil føre til en funktionsforbedring. Ydermere har vi i nogle tilfælde set, at oligodendrocytterne faktisk er til stede i rigeligt antal, men at de af ukendte grunde er blokeret i et stadium, hvor de ikke er i stand til at lave myelin. Den eneste måde, vi kan få svar på, om det kan hæmme sygdomsaktivitet at injicere oligodendrocytter, er  at prøve det,« siger Finn Sellebjerg.

Mesenchymale stamceller kan vandre ind i vævet i  hjernen, og derfor er det nærliggende at tro, at de kan bruges som vektorer til at bringe forskellige gavnlige vækstfaktorer ind i hjernen, f.eks. faktorer, der stimulerer gendannelsen af myelin

Finn Sellebjerg, professor og overlæge på Rigshospitalets neurocenter

Aktuelt arbejder professor Steven Goldmann fra KU på at få godkendt en stamcellelinje, der må bruges i humane studier. Det er lykkedes at få stamceller til at differentiere til oligodendrocytter, opformere dem og holde dem på et sted, hvor de ikke differentierer videre til andre stamcelletyper. Det er afgørende, at den stamcellelinje, der injiceres i hjernen, er stabil. Stamceller, der pludselig differentierer videre til andre celletyper, kan risikere at give tumorvækst eller have andre uønskede følger.

»Oligodendrocytter kan vise sig at revolutionere behandlingen af sklerose. Men vi må lægge låg på vores begejstring, indtil vi har resultater fra de første studier,« siger Finn Sellebjerg.

Han fortsætter: »Der er store perspektiver ved brugen af stamceller. De kan vise sig at have helbredende effekter på sklerose. Vi må dog også erkende, at stamceller førhen har skuffet. Så tiden må vise, om vi skal have armene i vejret eller gå skuffede tilbage i laboratorierne.«

Skriv kommentar