Høj vægt og alkohol kan fremskynde udvikling af sclerose Livsstil i teenageårene kan have indflydelse, hvor tidligt sclerose viser sig.

Et højt BMI og højt alkoholforbrug i teenageårene kan fremskynde sclerosedebut med henholdsvis 3,6 og 2,5 år. Det er et af hovedbudskaberne i et studie af danske sclerosepatienter, som danske forskere tilknyttet det Danske Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet fremlagde i går på ECTRIMS. Det er velkendt, at genetiske og miljømæssige faktorer kan påvirke udviklingen af multipel sclerose, men hvordan faktorerne influerer på, hvornår sygdommen indtræffer, er mere uklart.  1.383 danske sclerosepatienter fik i perioden 2010-2012 taget blodprøver til DNA-analyser...