I takt med at der kommer flere og flere lægemidler mod demenssygdomme som Alzheimers på markedet, stiger behovet for tidlig diagnosticering af sygdommene.
Det behov ser ud til at kunne blive mødt af svenske forskere, der i et studie i Nature Medicine viser, at kombinationen af forholdsvis let tilgængelige tests på pålidelig vis kan forudsige, hvem der vil udvikle Alzheimers senere i livet. I studiet undersøgte forskerne 340 personer med milde former for hukommelsessvigt i det svenske BioFINDER-studie, og resultatet blev bekræftet i et nordamerikansk studie med 543 personer.
Den svenske metode kombinerer en simpel blodprøve, hvor forskerne måler på en variant af tau-proteinet og forskellige risikogener, med tre korte kognitive undersøgelser, der kun tager ti minutter at udføre. Kombinationen af blodprøver og kognitive tests kunne forskerne via en algoritme bruge til med 90 pct. præcision at bestemme, hvem der ville udvikle Alzheimers inden for fire år.
Algoritmen bliver på nuværende tidspunkt testet på patienter, der er blevet undersøgt i hukommelsesklinikker. Vores håb er, at den også kan blive valideret i den primære sektor såvel som i udviklingslande med begrænsede ressourcer
Den algoritmebaserede forudsigelse var signifikant mere pålidelig end de forudsigelser, som kliniske eksperter var i stand til at lave, når eksperterne hverken havde adgang til dyre rygmarvsprøver eller PET-scanninger.
»Vores algoritme er baseret på en blodprøveanalyse af fosforyleret tau og risikogener for Alzheimers kombineret med hukommelsestests og test for funktionsdygtighed. Vi har nu udviklet en prototype af et online værktøj til at estimere en persons individuelle risiko for at udvikle Alzheimers inden for fire år, hvis personen har mildt hukommelsesbesvær,« forklarer lektor Sebastian Palmqvist fra Lund Universitet i en pressemeddelelse.
Rettet mod primær sektor
En af de store fordele ved den nyudviklede algoritme er, at den er udviklet til brug i klinikker, der ikke har adgang til avancerede diagnostiske værktøjer. På den baggrund mener forskerne, at algoritmen kan få stor indflydelse på undersøgelser for Alzheimers i den primære sektor.
»Algoritmen bliver på nuværende tidspunkt testet på patienter, der er blevet undersøgt i hukommelsesklinikker. Vores håb er, at den også kan blive valideret i den primære sektor såvel som i udviklingslande med begrænsede ressourcer,« siger Sebastian Palmqvist.
Et simpelt diagnoseværktøj for Alzheimers kan også assistere i udviklingen af lægemidler, fordi det på nuværende tidspunkt er svært at rekruttere studiepersoner til kliniske lægemiddelforsøg på en tids- og omkostningseffektiv måde.
»Algoritmen vil gøre det muligt for os at rekruttere personer med Alzheimers på et tidligt stadie, hvilket er tidspunktet, hvor nye lægemidler har den største chance for at bremse udviklingen af sygdommen,« fortæller en anden af forskerne bag studiet, professor Oskar Hansson.
Kilde: Lunds Universitet
