
Specialer


Trafikstøj øger risikoen for demens Forskning baseret på to mio. danskere viser, at hvis man bor på en adresse med meget trafikstøj, stiger ens risiko for at udvikle demenssygdomme. Studiet er udgivet i BMJ.

Sundhedsplejersker vinder pris for at opspore astma hos børn En tidlig opsporing for astmatisk bronkitis i Randers Kommune skal sikre, at børn med diagnosen får det bedre. Sundhedsplejerske bag indsats guider forældre til at sikre den rette behandling af børnene, og for initiativet har hun lige modtaget en pris.

Psykiatriplan: Speciallæger revser fejlslagen kultur Den kommende psykiatriplans slagkraft afhænger af om det lykkes at tage et opgør med den herskende tankegang, der siger, at psykiatriske indlæggelser er et onde, der så vidt muligt skal undgås. Det mener to psykiatere fra henholdsvis det offentlige og det private.

Kobling mellem epilepsimedicin og misdannelser kunne være opdaget før Ny forskning viser, at hvis data havde været tilgængelige og var blevet undersøgt, kunne sammenhæng mellem mors brug af epilepsimedicin under graviditeten og børns misdannelser være opdaget langt tidligere.
Forbruget af antibiotika falder på landets plejehjem Beboerne på landets plejehjem får udskrevet mindre antibiotika af deres læger end tidligere. Siden 2016 er antallet af recepter faldet med 23 procent.

Pakkeforløb med fokus på gentagne indlæggelser er en succes på nogle afdelinger og rammer ved siden af på andre Pakkeforløb til patienter med gentagne indlæggelser er blevet afprøvet i Region Syddanmark. På nogle afdelinger hjælper pakkeforløbet til et forløbsorienteret fokus og overblik over målgruppen. På andre afdelinger har pakkeforløbet ramt ved siden af dagligdagen, siger projektchef bag evaluering af de syddanske pakkeforløb.

Fagprofessionelle kommer med bud på prisen for fremtidens psykiatri: »Alternativet er langt dyrere« Få uger før det faglige oplæg til den længe ventede psykiatriplan er klar, vurderer en gruppe af fagprofessionelle nu, at de nødvendige forbedringer af området samlet kommer til at koste minimum 4,5 mia. kr. i drift årligt. Dertil foreslår de en engangsinvestering på 3,5 mia. kr. til kapacitetsudvidelser. Forslaget skal bøje behovet for ambitiøse investeringer på området i neon over for politikerne, fastslår folkene bag.

»Spørg mig om hvad som helst, så har jeg et system. Det er en del af den coping mechanism, jeg har opbygget for at kunne håndtere livet« Cecilie Refsager er ved at uddanne sig som praktiserende læge, hun er mor, teaterentusiast, hustru, og så er hun autist. Hele livet har hun følt sig anderledes, men først i forsommeren blev hun som 38-årig diagnosticeret, og nu vil hun bryde tabuet og stigmatiseringen. Ikke kun for sin egen skyld eller for at rydde vejen for sin søn, der har samme diagnose. Men også for alle dem, der gerne vil være mere åbne, men bliver holdt tilbage af frygt for fordomme.
