I mere end hvert tredje tilfælde kan en reanalyse af data fra originale artikler ændre på resultaterne og lede til helt nye konklusioner. Det viser forskere fra USA og Canada i en statistisk gennemgang af 36 reanalyserede randomiserede kliniske studier (RCTs) offentliggjort i tidsskriftet JAMA. Så grelle muligheder for at gradbøje data kan have vidtrækkende konsekvenser for behandlingspraksis. De amerikanske forskere identificerede 36 reanalyser af patientdata fra tidligere publicerede RCTs. Hovedparten af reanalyserne var foretaget af de samme forskere, der...

Formand om stop af kliniske forsøg: »Patienterne vinder kun ved, at vi undersøger, hvilken medicin der er bedst at bruge« Det ærgrer Sanne Møller Thysen, formand for Lægeforeningens Forskningsudvalg, at det ikke længere er muligt at bruge registerdata til kliniske forsøg af godkendt medicin. Hos Lægemiddelstyrelsen er de blevet kontaktet af frustrerede forskere, som har projekter, der er sat i stå.
Skriv en kommentar
Afgående psykiatridirektør for hovedstaden: Problemerne skal løses tættere på borgeren Efter i alt 17 år i Region Hovedstadens Psykiatri går Martin Lund på pension. Både for at få tid til nye projekter og for at give plads til nye kræfter i løsningen af de opgaver, der ligger i 10-årsplanen for psykiatrien.
Skriv en kommentar
Stor interesse for at hylde klinisk forskning I alt 85 projekter er med i opløbet om at vinde en af de otte priser i kåringen Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2023. Priserne uddeles 6. juni.
Skriv en kommentar
Udåndingsluft kan blive en værdifuld diagnostisk metode Ny forskning viser, at biomarkører i udåndingsluft kan afsløre lungeemboli hos en patient. Men metoden har meget større perspektiver, mener metodens opfinder og læge på Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Inger Lise Gade.
Skriv en kommentar
Forskertalent: »Jeg tror, at det er vigtigt, at systemet indser, at delestillinger er kommet for at blive« Det er få læger, som er så heldige at få en stilling, der er delt mellem klinik og forskning. 34-årige Lars Wiuff Andersen er en af dem. Men solid forskning i international klasse kan godt lade sig gennemføre alligevel, for lægerne forsker bare i deres fritid. Men er det rimeligt?
Skriv en kommentar
HU-læge: »Muligheden for en delestilling har været altafgørende for, at jeg er endt i lungemedicin« Uddannelsesstillinger med både klinik og forskning er velegnede som rekrutteringsmetode, mener Peter Ascanius Jacobsen, som p.t. er i hoveduddannelse på Aalborg Universitetshospital. Den mulighed afgjorde hans eget specialevalg.
Skriv en kommentar
Udskyder specialevalg: Forskning på fuld tid fangede Anders Rehfeld 37-årige Anders Rehfeld er cand.med., han har gennemført KBU, og han har taget en ph.d., så egentlig burde han være klar til at gå i gang med videreuddannelsen. Men nej. Indtil videre satser han 100 procent på forskningen.
Skriv en kommentar
Fra Freud i folkeskolen til familieforskning Mette Falkenberg Krantz er på vej til at blive børne- og ungdomspsykiater, samtidig med at hun forsker. De to områder befrugter gensidigt hinanden, og kombinationen giver hende stor arbejdsglæde, men også meget arbejde.
Skriv en kommentar
Delestillinger gør det muligt at kombinere klinik og forskning Egentlig er det meningen, at læger skal skynde sig at blive speciallæger uden svinkeærinder, så mulighederne for at kombinere klinik og forskning under videreuddannelsen er ikke supergode. Men de instanser, der finansierer forskning, ser det som et problem, at så mange læger tabes for forskning på længere sigt – det har Lundbeckfonden gjort noget ved.
Skriv en kommentarLedende overlæge mener, berøringsangst er en hæmsko: Kliniske forsøg er ren win-win-win Når patienter indgår i kliniske forsøg med lægemidler, betaler firmaerne bag lægemidlerne typisk for medicinen under forsøgene. Derfor kan der være millioner af kroner at hente, hvis sundhedsvæsenet i højere grad ser kliniske forsøg med lægemidler som en måde at spare penge på, siger forsker og ledende overlæge. Klinisk forskning er ikke bare gavnligt for patienter, der får adgang til de nyeste former for behandling, det er også gavnligt for økonomien.
Skriv en kommentar
175 mio. kr. til tre nye sundhedsvidenskabelige grundforskningscentre Forskning i gener, pandemier og immunsystemet får store bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond.
Skriv en kommentar