Det var en kombination af bekymring for kvaliteten af regionens tarmkræftundersøgelser og bekymringsskrivelser, som førte til det langvarige sagsforløb i forhold til Axel Tilma, vurderer koncerndirektør i Region Nordjylland Anne Bukh. Hun pointerer samtidig, at der i forhold til Axel Tilma er tale om en personalesag, hvorfor hun ikke kan kommentere alle dele af forløbet. »Som region fik vi flere bekymringshenvendelser om, at standarden af Axel Tilmas faglige kvalitet ikke var i orden, og der blev derfor rettet henvendelse til...
