Min ægtefælle er praktiserende læge, så samarbejdet med praktiserende læger har altid været meget naturligt for mig af personlige grunde suppleret med min tid som supervisor for ti praktiserende læger, hvilket har givet mig en særlig opmærksomhed på lægers arbejdsvilkår.
Da jeg læste praktiserende læge Helene Larssons debatindlæg ‘Er det tid til psykiatriske udredningspakker på tværs af sektorer?’, fik jeg lyst til at give mit bidrag til at øge lægers og psykologers samarbejde.
Som psykolog med ydernummer og specialist i psykopatologi hilser jeg ønsket om samarbejdet med praktiserende læger meget velkomment. Jeg ser den praktiserende læge som min nærmeste samarbejdspartner, næstefter klienten/patienten.
Jeg er også stærk fortaler for, at udredning og diagnostik, som jeg ser som en forudsætning for relevant behandling, bliver gratis. Det samme gælder i øvrigt også behandlingsdelen.
Ikke behov for flere instanser
Praktiserende læge Helene Larsson påpeger meget relevant, at vi ikke skal have flere instanser, men i stedet et tættere samarbejde både med praktiserende (henvisende) læger, og set fra mit perspektiv, også gerne med andre speciallæge f.eks. psykiatere, hvilket jeg ofte inviterer til og lykkes med.
Jeg har de seneste ti år forsøgt at overbevise min egen kommunes PPR/Børn og Familieafdeling om fordelene ved at tilbyde psykologer en specialistuddannelse, desværre uden held
I min praksis taler jeg primært med voksne, herunder forældre til børn, der har forskellige udfordringer, som beskrevet i case 1 i Helene Larssons indlæg. Læs det her.
Jeg kan kun være enig i den beskrevne løsning, og med det lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge med mental mistrivsel, som alle landets kommuner skal tilbyde, er der et sådant tilbud.
Skulle der være behov for det, så ligger det i den kommunale opgave at udrede og viderehenvise børn og unge til børne- og ungdomspsykiatrien til udredning og behandling, som er en del af det lettilgængelige behandlingstilbud.
Håb for folk med dobbeltdiagnose
Jeg har de seneste ti år forsøgt at overbevise min egen kommunes PPR/Børn og Familieafdeling om fordelene ved at tilbyde psykologer en specialistuddannelse, desværre uden held. Tilbagemeldingen er, at det er for dyrt, og dyrt er det. Det koster ca. 500.000 kr. fordelt på 5-6 år.
Fra og med 1. juli 2026 bliver det muligt at henvise til integrerede patientforløb for mennesker med psykiske lidelser og samtidige rusmiddelproblematikker. Det bliver en regional opgave. Så der er også håb forude for den beskrevne case 2 i Helene Larssons indlæg.
Det kræver dog, at de praktiserende læger gør brug af de retningslinjer, der findes i ‘Den gode henvisning til psykiatrien’, og som, indrømmet, er lidt af en opgave at leve op til.
Ikke-akutte voksne patienter med uvisse diagnoser, som beskrevet i case 3, og som afvises af psykiatrien, er en stor udfordring både for praktiserende læger og praktiserende psykologer.
De henvises ofte til psykolog under henvisningsårsag ‘10 depression’ eller ‘11 angst’. Prisen hos en psykolog med ydernummer er i øjeblikket 469,86 kr. for den indledende samtale og 391,80 kr. for hver af de følgende samtaler. Ikke alle psykologer løser udredningsopgaver.
Udredning er for specialister
Udredning af psykisk lidelse er en specialistopgave, uanset om den løses af en speciallæge i psykiatri, neurologi, en specialpsykolog eller psykolog, der er specialist i psykopatologi/neuropsykologi.
Både specialpsykologer og psykologer, der er specialister i psykopatologi og/eller neuropsykologi, må udrede og stille diagnoser.
Psykologer kan imidlertid ikke udskrive medicin. Disse udredningsopgaver kan løses efter anmodning om en vurdering fra en psykolog fra de kommunale jobcentre under Det Socialt-Psykologiske Samarbejde.
Med samtykke fra patient/klient kan indholdet af en vurdering fra en psykolog sendes til orientering til egen læge, som kan anvende hele eller dele af vurdering i evt. viderehenvisning til psykiatri eller arbejds- og socialmedicinsk afdeling.
Psykologer kan og vil gerne være med til at tage patienter/klienter alvorligt.
