På bl.a. Aalborg Sygehus har man siden 2008 ladet en portør og en sosu-assistent betjene en kraftig scanner med høj stråledosis. Forinden fik de cirka 3 dages undervisning. Til sammenligning varer radiografernes uddannelse 3,5 år. Radiografernes organisation, Radiograf Rådet, har klaget til både Europakommissionen og sundhedsministeren over fremgangsmåden. Rådet mener, at det er til sundhedsfare for patienter og personale at lade ikke-radiografer om opgaven. Radiograf Rådet mener, at den risikable praksis på flere danske hospitaler skyldes et hul i røntgenbekendtgørelsen,...
