En nystartet, privat øjenlægeklinik indgik i december en toårig samarbejdsaftale med Region Hovedstaden om at udføre op til 8.000 af de offentligt betalte grå stær-operationer, som regionen ikke selv kan nå at varetage inden for ventetidsgarantien. Aftalen blev indgået uden et forudgående udbud eller annoncering, og det har fået flere konkurrerende private øjenklinikker til at kritisere forløbet. Nu kræver regionsrådspolitiker Charlotte Fischer (R) en forklaring fra regionens administration. »Jeg savner simpelthen en faglig forklaring på, hvorfor man vælger at give...
