Kønsroller præger stadig specialevalg Læger, der er født med henholdsvis et eller to X-kromosomer, har tendens til at gå traditionelle veje, når de vælger speciale. Groft sagt går mænd efter status, mens kvinderne vil udøve omsorg. Hvad betyder det?

Kvinderne kommer – eller gør de nu også det? Hjerternes speciale har længe været domineret af mandlige læger, også selv om flere og flere nyuddannede læger er af det modsatte biologiske køn. ‘De er på vej’, har det heddet om kvinderne i årevis. Måske passer det snart.

Kvindelig læge i HU i kardiologi: »Jeg tænkte overhovedet ikke over, at det var et mandefag« Sivagowry Rasalingam Mørk er lidt af et særsyn. Nemlig en af de læger af hunkøn, der har valgt specialet kardiologi. Det er vagtbelastet, konkurrencepræget og forskningstungt. Og passer 100 pct. til hendes personlighed.

Fertilitetsekspert: 37.000 behandlinger om året vidner om et problem Ungdommen har brug for oplysning om biologien og de reproduktive evner. Seksualundervisningen i gymnasiet er et oplagt sted at begynde, mener Søren Ziebe, afdelingschef for Rigshospitalets fertilitetsklinik. 

Brok ved morgenkonferencen kan blive til bud på nye løsninger Det er i orden at lave fejl - det skal man nærmest. Sådan lyder et mantra for innovationskoordinatorerne på Aalborg Universitetshospital. Holdet skal fremelske en nytænkende kultur på tværs af alle faggrupper, hvor man tør pege på behov og problemer uden selv at have en løsning.

Udåndingsluft kan blive en værdifuld diagnostisk metode Ny forskning viser, at biomarkører i udåndingsluft kan afsløre lungeemboli hos en patient. Men metoden har meget større perspektiver, mener metodens opfinder og læge på Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Inger Lise Gade.

Matchmaking-platform for alle, der har en aktie i et bæredygtigt sundhedsvæsen Idéklinikken på Aalborg Universitetshospital skifter navn til Innovationsklinikken og vil med afsæt i en strategisk og behovsdrevet indsats invitere til samarbejde om at udvikle morgendagens sundhedsløsninger.

Risikoen for at udvikle myelomatose kan være afhængig af bopæl Der er en uensartet geografisk fordeling af myelomatosetilfælde i Danmark og et potentielt ‘hotspot’ i fire kommuner. Det viser en undersøgelse, som en forskergruppe fra Aalborg Universitetshospital står bag.

Ny undersøgelse skal klarlægge mulige risikofaktorer for myelomatose Hæmatologer og arbejds- og miljømedicinere forbereder undersøgelse, som skal forsøge at finde forklaringer på høj forekomst af myelomatose i enkelte danske kommuner.

Mange spørgsmål, men kun få svar Hvorfor er forekomsten af myelomatose betydeligt højere i fire danske kommuner end i landets øvrige kommuner, spørger forskerne bag en ny undersøgelse. I landsbyen Ødis i det sydlige Jylland spørger tre af byens indbyggere også sig selv om, hvorfor der er tre tilfælde af en sjælden kræftsygdom som myelomatose blandt byens kun 428 indbyggere.