Jesper Fisker er tiltrukket af det nære og det svære Direktør for Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker har prøvet lidt af hvert på sin rejse via først flere kommuner og siden centraladministrationen, før han fik det, han kalder verdens bedste job. I år lander jobbet som kræftpatienternes mand og formandsposten for Sundhedsstrukturkommissionen ham en 12. plads på Dagens Medicins magtliste.

Lars Bo Nielsen: »Det giver et stort ansvar, at vi har monopol« Som direktør i Lægemiddelstyrelsen har Lars Bo Nielsen altid en plads ved bordet og stor indflydelse på beslutninger, som ikke kun påvirker borgere i Danmark, men i hele EU. Med det ansvar følger ydmyghed, og Lars Bo Nielsen føler sig ‘fantastisk privilegeret’ over at have fået lov til at fylde rollen som direktør.

»I en forfængelig stund kan det godt ærgre mig, at de fleste ikke ved, hvad jeg rigtigt laver« Kendt fra sin klumme i Politiken og som læge på tv er Bente Klarlund den almindelige danskers oversætter af sundhed. Selvom hun ikke er bange for det populære, er alt funderet i det videnskabelige, og så indrømmer hun, at sundheden nogle gange overtrumfes af forfængeligheden.

Sådan kårer vi de 100 mest magtfulde Dagens Medicins magtpanel har i år vurderet 389 af de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren, og vi bringer her de 100, som opnåede den højeste magtscore.

Martin Damm har altid fravalgt genvejene i politik Landets kommuner spiller en mere fremtrædende rolle i sundhedsvæsenet end tidligere. Helt forrest står 60-årige Martin Damm, Venstre-borgmester i Kalundborg, der sidste år genvandt formandsposten i KL. Det bringer ham op på en 14. plads på Dagens Medicins liste over sundhedsvæsenets mest magtfulde personer.

Leder: Usikker fremtid forskyder magten Selvom hospitalsdirektører, magtfulde embedsmænd og topfolk relateret til Novo Nordisk naturligt nok også fylder i den øverste halvdel af årets magtliste, er det helt tydeligt, at det er beslutningstagere, politiske organisationer og personer, der som Løhde og Fisker har stor (in)direkte indflydelse på sundhedsvæsenets fremtid, som i år bevæger sig op ad listen.

Ny færøsk sundhedsstyrelse skal stå på egne ben i coronakrisens kølvand Ved årsskiftet etablerede Færøerne sin egen sundhedsstyrelse. En stor del af styrelsens opgaver overtages fra Landslægeembedet, som hører under den danske Styrelse for Patientsikkerhed. Men det handler ikke kun om at hjemtage sagsområder fra staten – det handler også om at være i stand til at håndtere fremtidige epidemier og om at få koordineret flere indsatser ét sted til fordel for patienterne.

Kortlægningen af færingernes unikke genetik fører til bedre behandling Færingernes unikke genetik er ved at blive kortlagt, hvilket giver lægerne bedre muligheder for at diagnosticere og behandle deres patienter og en række sygdomme, som er overrepræsenteret på øgruppen. Nu tager det færøske genomprojekt FarGen endnu et skridt, hvor man ønsker at undersøge sammenhængen mellem gener og sociokulturelle faktorer.

Jagten på at lave sædceller til mænd Andelen af danske mænd med infertilitet stiger, og på Odense Universitetshospital og Rigshospitalet forsøger læger og forskere at bringe fertiliteten tilbage. I fremtiden kan vi formentlig lave sædceller fra hudbiopsier, siger klinisk professor Jens Fedder fra OUH.

Flere kvinder med kroniske sygdomme søger fertilitetsbehandling Med flere personer med kroniske sygdomme i samfundet stiger også andelen af kvinder med kroniske sygdomme i fertilitetsbehandling. Danske forskere har lavet en oversigtsartikel, der identificerer erfaringerne med fertilitetsbehandling af kvinder med kronisk sygdom. Der er behov for meget mere viden på området, siger forsker.