
Rapporten


Dagbog: »Jeg har det faktisk godt med at blive kastet direkte ud i ledelsesmæssige beslutninger« 9. august begyndte 40-årige Søren Lunde i sit første job som ledende overlæge. Læs hans dagbog fra hans tre første arbejdsdage på afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Randers, der bl.a. byder på kapacitetskonferencer og møder med de nye chefkolleger.

Lægemiddelstyrelsens nye direktør: Vi skal skabe de bedste rammer for danskernes sundhed I denne uge havde Lars Bo Nielsen første arbejdsdag i spidsen for Lægemiddelstyrelsen. Det er hans vision, at styrelsen skal sikre de bedste rammer for, at danskerne kan udleve deres ambitioner og drømme, og så vil han have personlig medicin og big data højere op på dagsordenen. Dagens Medicin mødte Lars Bo Nielsen før sommerferien til en snak om hans konkrete ambitioner forud for sin tiltrædelse.

Nyt lægevidenskabeligt selskab ser dagens lys To overlæger har taget initiativ til at oprette et nyt lægevidenskabeligt selskab for multisygdom og polyfarmaci. De håber at skabe et tværfagligt forum for sparring, udvikling og forskning, der kan komme patienterne til gode og øge den politiske bevågenhed. LVS-formand glæder sig over initiativet.

Nyt lægevidenskabeligt selskab vil forandre sundhedsvæsenet Igennem flere år har et netværk omkring multisygdom og polyfarmaci udvekslet erfaringer, men nu skal et nyt lægevidenskabeligt selskab skabe endnu bedre muligheder for at dele erfaringer og indsamle viden. Men også for at præge, hvordan sundhedsvæsenet kan omstruktureres for bedre at imødekomme patienternes behov.

Lægeformand: Brug for nytænkning omkring multisygdom og polyfarmaci Udfordringerne for den store gruppe af patienter, der har flere medicinkrævende, kroniske sygdomme, kræver også, at vi kan organisere sundhedsvæsenet anderledes, siger formanden for Lægeforeningen. Hun håber, at et nyt videnskabeligt selskab kan være med til at skubbe i den retning.

Efter fire år fik Køge endelig sit geriatriske afsnit Specialeansvarlig overlæge Ellen Holm kunne ikke slippe ideen om, at Sjællands Universitetshospital, Køge burde have en geriatrisk afdeling. Sådan havde den nye ledende overlæge på Medicinsk Afdeling det heldigvis også. Med opbakning fra hospitalsledelsen og sammen med tre yngre geriatere er Ellen Holm nu i fuld gang med at bygge op fra bunden.

Geriatrien breder sig Med udsigt til flere og flere ældre bliver der særligt brug for det geriatriske speciale i fremtiden, men samtidig betyder den brede uddannelse, at andre specialer ’stjæler’ geriaterne.

Geriatriske patienter er ligesom Pandoras æske Hvad de ikke har i erfaring, har de i ambitioner og begejstring for bredden i specialet. På Sjællands Universitetshospital, Køge er fremtidens geriatri sikret med et nyt, ungt hold speciallæger.
