Strålebehandling eller ej ved brystbevarende operation for brystkræft: Nærmer vi os en afklaring? Et stort internationalt studie viser, at der 10 år efter behandling for brystkræft med en brystbevarende operation stadig ingen forskel er i dødeligheden og fjernmetastaser blandt dem, som har modtaget strålebehandling, og dem, som ikke har. Vi nærmer os mere individualiseret behandling, hvor udvalgte patienter med brystkræft formentlig slet ikke skal have strålebehandling, siger danske læger.