Sagsbehandlingstid på knap to år tvinger højt specialiserede læger ud af landet Sammen med mere end 1.000 læger fra ikke-EU-lande er Alexandre Lefebvres canadiske lægeautorisation strandet hos Styrelsen for Patientsikkerhed på 13. måned. Ansøgningerne behandles uden skelen til oprindelsesland og lægefaglige kompetencer, og det gør det tæt på umuligt at tiltrække højt specialiserede læger fra lande som USA og Canada, lyder kritikken fra overlæger på Riget.