Hjemmesygeplejersken om almen praksis: »Det kommer afgjort borgeren til gavn, at kommunikationen og samarbejdet er velfungerende« Tilgængelighed og gensidig respekt er afgørende for samarbejdet med de praktiserende læger, mener Bo Rokkjær, der arbejder som sygeplejerske i Herning Kommunes hjemmesygepleje, Distrikt Syd. Bo Rokkjær fremhæver et lægehus i distriktet, der gør meget ud af at fremme samarbejdet og kendskabet til hinanden.