Et alarmerende stort antal patienter får kroniske smerter efter rutinemæssig kirurgi. Det konkluderer professor Henrik Kehlet, Rigshospitalet, og professor Troels Staehelin Jensen, Århus Sygehus, i en netop offentliggjort artikel i The Lancet.

Sammen med en amerikansk kollega har de gennemgået data fra undersøgelser i en lang række lægevidenskabelige tidsskrifter inden for anæstesiologi, kirurgi, smerteforskning og neurofysiologi. Og resultaterne er opsigtsvækkende: 10-50 pct. af patienterne får vedblivende smerter efter almindelige og hyppigt udførte operationer som brokoperationer, kejsersnit, hjertebypass, operationer i bryst og brystkasse samt benamputationer.

Helt op imod hver tiende af de patienter, der får f.eks. en bypass- eller en brystoperation, må forvente, at operationen sætter sig vedvarende spor i form af kroniske smerter, som er så stærke, at de vil have en negativ indflydelse på patienternes livskvalitet.

Patienten skal vurderes

Derfor er det vigtigt, at kirurgen allerede inden operationen vurderer patientens risiko for at udvikle kroniske smerter, og at kirurgen er opmærksom på at bruge en operationsteknik, som – når det er muligt – ikke beskadiger nervebaner. Lægerne selv er nemlig sandsynligvis den hyppigste årsag til kroniske smerter efter operationen, mener forfatterne.

»Vi mener, at der er to vigtige budskaber i undersøgelsen. Kroniske smerter ses efter mange typer almindelig kirurgi. Og selv om det kan forekomme som en relativt lille andel af de opererede patienter, der får så svære kroniske smerter, at det påvirker det daglige funktionsniveau, skal andelen sættes i forhold til, at det er store patientgrupper. Der opereres f.eks. 10.000 danskere for brok hvert år,« siger Henrik Kehlet.

Sagt på en anden måde vil en rutinemæssig og banal operation for brok betyde, at 200-400 brokpatienter hvert år kan se frem til at skulle leve med en form for svære, kroniske smerter. Det samme gør sig gældende for ca. 500 af de 12.500 danske kvinder, der får foretaget et kejsersnit.

Kirurger bliver bedre

Henrik Kehlet mener dog, at kirurgerne i stigende omfang er blevet bedre til at passe på:

»Inden for brokkirurgien er der et landsdækkende samarbejde. Der passer man på. Sammenlignet med åben kirurgi reducerer kikkertkirurgi formodentlig risikoen for beskadigelse af nerver og kroniske smerter, hvilket bør studeres nærmere. Lungekirurgerne er opmærksomme på ikke at afklemme nerver. Brystkirurgerne har nationalt og internationalt et samarbejde om at undgå beskadigelse af nerver. Til gengæld kan vi se, at nerverne ved f.eks. benamputationer håndteres vidt forskelligt. Der er størst sandsynlighed for at undgå fantomsmerter, hvis den store nerve i benet ikke afsnøres ved amputationen. Alligevel kan vi se, at det sker i stort omfang,« siger Henrik Kehlet.

Behov for forebyggelse

Undersøgelsen viser også, at der er en tæt sammenhæng mellem akutte smerter efter operationen og en efterfølgende risiko for, at disse smerter overgår til at være kroniske. Derfor er der behov for endnu mere viden om, hvordan postoperative smerter bedst kan forebygges.

»Vi ved, at der er en vis genetisk disposition for at udvikle kroniske smerter. Desuden kan vi teste patienten inden operationen bl.a. ved at undersøge, hvordan patienten reagerer på forskellige smertestimuli, f.eks. kulde- og varmepåvirkning. Ved at kombinere disse data med bl.a. patientens egne udsagn om smertereaktion kan vi måske udvikle bedre retningslinjer for en mere optimal forebyggende smertelindring efter operationen. Men det primære mål for forebyggelse må stadig være en øget opmærksomhed blandt kirurgerne om metoder til at undgå nerveskader under operationen, f.eks. ved omhyggelig dissektion og brug af de mest skånsomme kirurgiske teknikker,« siger Henrik Kehlet.

Læs mere.

Niels-Bjørn Albinus