Patienter med akut lymfoblastisk leukæmi (ALL) har ikke mange behandlingsmuligheder tilbage, hvis kemoterapien svigter, men for nogle patienter kan en allogen knoglemarvstransplantation redde deres liv. Ved allogen knoglemarvstransplantation erstattes patientens eget immunforsvar ved at give stamceller fra en donor. Stamcellerne sætter sig i patientens knoglemarv og danner nye immunceller, som kan tilintetgøre patientens resterende kræftceller. Det er dog ikke altid, at behandlingen virker, og behandlingen er i sig selv forbundet med hyppige og svære bivirkninger. I Danmark har knoglemarvstransplantation været...