I årtier har forskere arbejdet på at udvikle kræftterapier, der kan øge immunforsvarets angreb på kræftceller.
Forskerne ønsker helt konkret en kræftbehandling, der gør det lettere for immunforsvarets T-celler at genkende kræftspecifikke neoantigener, der er små proteiner på overfladen af kræftcellerne.
Kan immunforsvaret genkende og sætte et effektivt angreb ind mod celler med netop disse neoantigener, har det potentialet til helt at kurere kræften og sikre, at den ikke kommer igen.
Problemet med denne form for potentielt set revolutionerende behandling er dog, at der er stor variation mellem neoantigener. Det er derfor svært at udvikle generelle behandlinger, der giver flere patienters immunforsvar den nødvendige specificitet i genkendelsen af kræftceller.
Det problem har lægemiddelgiganterne Moderna og MSD nu fundet en løsning på.
I stedet for at forsøge at udvikle en generel behandling målrettet neoantigener på overfladen af kræftcellerne har forskere fra de to virksomheder skabt en individualiseret neoantigen terapi, hvor de ud fra den enkelte patients tumorprofil giver immunforsvaret RNA-kodede instruktioner til, hvordan det skal angribe kræftcellerne.
De allerførste forsøg med behandlingen viser potentialet.
»Vi er på vej ind i en æra, hvor vi har værktøjerne til at gøre kræftbehandlinger mere præcise og mere personlige. Selv om det måske lyder som science fiction, har vi vist, at vi kan udvikle en individualiseret neoantigen behandling ved at udnytte de specifikke egenskaber ved en given patients tumor og celletype. Denne terapi er både sikker og immunogen, hvilket betyder, at vi var i stand til at forstærke eksisterende reaktioner og fremkalde helt nye, langvarige immunresponser,« fortæller en af forskerne bag en undersøgelse, læge og forskningsleder Justin Gainor fra Center for Thoracic Cancers på Massachusetts General Hospital, i en pressemeddelelse fra hospitalet.
Forskningen er offentliggjort i Cancer Discovery, som er et tidsskrift fra American Association for Cancer Research.
På baggrund af resultaterne har den udviklede neoantigen terapi (mRNA-4157 (V940)) modtaget en regulatorisk forlomme hos FDA i form af betegnelsen breakthrough status.
16 patienter med kræft med i studie
I sase 1-studiet (KEYNOTE-603) med mRNA-4157 (V940) har 16 patienter med kræft deltaget.
12 patienter havde ikke-småcellet lungekræft og fire havde modermærkekræft. Alle patienterne modtog behandlingen efter operation for at fjerne kræften.
Potentialet for et præcist og holdbart immunrespons er et af de mest spændende aspekter ved behandlinger som denne
Justin Gainor, læge og forskningsleder, Massachusetts General Hospital
Forskerne lavede en dyb genomsekventering af hver patients tumor for at afgøre, hvilke individuelle neoantigener der var de bedste kandidater for en målrettet og personlig immunterapi.
Hver patient fik derefter en personlig mRNA-terapi med op til 34 neoantigen-mål i hver. Terapien lærer meget simpelt immunforsvarets T-celler, hvad de skal gå til angreb på.
Ligesom med en mRNA-vaccine inducerer neoantigen terapi desuden et robust immunrespons, hvilket i denne forbindelse er meget specifikt målrettet tumorcellerne.
De patienter, der havde modermærkekræft, fik i tillæg til mRNA-4157 (V940) også behandling med immuncheckpointhæmmeren pembrolizumab, der styrker immunforsvarets respons mod kræft.
Det er denne kombinationsbehandling, der har fået FDA’s regulatoriske forlomme.
Egner sig særligt godt som kombinationsbehandling
12 patienter gennemførte studiet. To forsvandt ud af studiet under opfølgning, én stoppede på grund af et alvorligt event, som dog ikke havde noget med behandlingen at gøre, og én døde af uspecifikke årsager mere end et år efter behandlingen.
Først og fremmest var behandlingen med mRNA-4157 (V940) ikke associeret til alvorlige bivirkninger eller behandlingsstop.
De mest almindelige bivirkninger var en smule træthed, feber og ømhed omkring injektionsstedet.
Forskerne hæfter sig ved, at der er meget få bivirkninger associeret til behandlingen, hvilket gør det fordelagtigt at kombinere mRNA-4157 (V940) med andre immunterapier for et stærkere og mere længerevarende respons.
Forskerne analyserede også patienternes blod for niveauerne af T-celler både før og efter behandling med mRNA-4157 (V940). Disse analyser viste, at mRNA-4157 (V940) inducerede forskellige former for T-celle-deling – både alene og i kombination med pembrolizumab.
T-celleresponset blev opretholdt i 30 uger efter behandlingen med mRNA-4157 (V940), hvilket vidner om et langvarigt respons, der kan opretholde immunforsvarets angreb på kræftcellerne over tid.
På baggrund af de positive resultater har Moderna og MSD taget behandlingen videre til næste fase, ligesom virksomhederne vil have undersøgt potentialet hos patienter med nyrecellekarcinom, kræft i urinvejene og kutant skvamøst cellekarcinom.
»Det spændende ved immunterapier, herunder denne, er deres potentiale for holdbarhed. I dette studie viste vi, at denne individualiserede neoantigen terapi var i stand til at generere nye immunresponser mod neoantigener, og det så ud til, at disse immunresponser blev opretholdt på senere tidspunkter. Potentialet for et præcist og holdbart immunrespons er et af de mest spændende aspekter ved behandlinger som denne. Det kan muliggøre et nyt behandlingsparadigme inden for onkologi, især i den adjuverende behandling,« udtaler Justin Gainor.
