»Denne mand burde pensionere sig. Han har en ækel og slibrig fremtræden.«

»En respektløs, uhøflig, arrogant og sur læge.«

Det er bekymrende, at læger sidestilles med kommercielle tjenesteydere

Nils Kristian Klev, formand for de praktiserende læger i Norge

På den norske hjemmeside legelisten.no har mere end 100.000 brugere siden 2012 skrevet personlige anmeldelser om læger, tandlæger, psykologer og andre sundhedsprofessionelle og uddelt stjernebedømmelser på en skala fra 1-5. 

Selvom størstedelen af anmeldelserne på hjemmesiden er positive, har en lang række sundhedspersoner i Norge også oplevet bagsiden af medaljen og følt sig krænkede over at få sit sundhedsfaglige virke og navn udstillet på internettet af anonyme brugere.

Derfor har den norske lægeforening i flere år kæmpet for at få hjemmesidens systematiske dataindsamling erklæret for ulovlig med henvisning til, at hensynet til lægernes privatliv må veje tungere end offentlighedens behov for information om de norske udbydere af helsetjenester.

Men den påstand er nu endegyldigt blevet skudt ned af landets højeste retsinstans.

I sin domsafsigelse af 7. december 2021 placerer Norges Høyesterett sig på linje med en tidligere afgørelse i Lagmannsretten, der også afviste Lægeforeningens påstand. 

»Efter en samlet afvejning af de relevante synspunkter er det min vurdering, at de berettigede hensyn, som ligger til grund for Legelisten.no – særligt offentlighedens behov for information om udbydere af helsetjenester – må veje tungere end hensynet til sundhedspersoners privatliv,« skriver Høyesterett i domafsigelsen. 

Underminerer lægens rolle

Hos den norske Lægeforening frygter man nu for konsekvenserne af dommen. Særligt for de praktiserende læger, som modtager langt de fleste bedømmelser på hjemmesiden, men samtidig indtager en nøglerolle i samfundet i vigtige beslutninger om alt fra retten til sygefravær til medicinordination og sygehushenvisninger. 

»Det er bekymrende, at læger sidestilles med kommercielle tjenesteydere. Lægerne foretager blandt andet vigtige vurderinger om sygefravær og medicin, og den praktiserende læge har også en vigtig tovholderfunktion. Vi mener, at det hverken er i patienternes eller offentlighedens interesse, at læger kan blive udsat for pres og personlig omtale online. Alligevel ser det ud til, at Højesteret vægter andre hensyn tungere end lægernes privatliv,« siger Nils Kristian Klev, formand for de praktiserende læger i Norge og næstformand i den norske lægeforening, i en udsendt kommentar.

Med 2,6 mio. unikke besøgende i 2021 placerer Legelisten.no sig ofte højt i søgninger på Google, når en norsk læges navn indtastes i søgefeltet. Ifølge Nils Kristian Klev har sagen stor principiel betydning; ikke kun for lægerne og deres familier, men også set i et bredere samfundsperspektiv. 

»Hvis Højesteret giver mulighed for at vurdere læger på nettet, kan andre faggrupper som udgangspunkt blive berørt af det samme. Sygeplejersker, børneværn, sagsbehandlere i NAV (jobcenteret, red.) og lærere. Det er ikke en ønsket samfundsudvikling,« siger Nils Kristian Klev. 

EU-lovgivning i fokus

Centralt for afgørelsen i Norges Højesteret står EU’s nye privatlivsforordning, GDPR, der har kastet mange søvnløse timer af sig rundt om i Europa – og dermed trækker sagen også indirekte tråde til Danmark.

Ifølge det norske advokathus Berngaard, der har fulgt sagen og kommenterer den på sin hjemmeside, har Højesteret i sin afgørelse især skullet vægte patienternes ret til ytringsfrihed og behov for information mod den belastning, som sundhedspersonalet oplever ved at modtage negativ omtale online.

Her spiller GDPR § 6 stk. 1 en særlig rolle. Efter bestemmelsen må Legelisten.no behandle personoplysninger om sundhedspersoner, hvis tre betingelser er opfyldt:

Behandlingen skal varetage en legitim interesse, behandlingen skal være nødvendig, og så skal der foretages en interesseafvejning mellem den interesse, der er i at indsamle og offentliggøre vurderinger af sundhedspersonalet, og de privatlivsmæssige ulemper, som sundhedspersonalet oplever.

Norge Højesteret har ikke tidligere taget stilling til, hvordan en interesseafvejning efter GDPR artikel 6, stk. 1 skal foretages. At sagen er af principiel karakter fremgår også af dommen, idet den norske lægeforening ikke skal betale sagsomkostninger under henvisning til, at sagen har rejst principielle spørgsmål, som Højesteret ikke har behandlet før.