Han kaldte mig ved navn. Es. Kap. 49, 1-6. Det har nok haft lidt ekstra vægt, at det var Gud, der gjorde det, men det ændrer ikke ved det forhold, at vort navn er en væsentlig del af vores identitet. Jeg hedder Jørgen. Jeg kunne være kommet til at hedde Karl, Christian, Frederik, Børge, Leonius eller Borsalino, men kom til at hedde Jørgen. Tre måneder gammel trak jeg mit navn i min faders bløde hat, hvor mine forældre havde lagt...