Hvad betyder kultur for dig? »Det er i dna’et i min opvækst. Jeg kommer ud af en familie, hvor min mor er kunstner, og min far er møbelsnedker. Der har altid været meget musik og kunst i vores hjem på Østerbro. Min far spillede middelaldermusik og byggede sine egne instrumenter. Så jeg har fået kultur ind med modermælken. Jeg har måske set samtlige kalkmalerier i samtlige kirker på vores bilferier ned igennem Europa. Mine forældre har altid slæbt mine søskende...
