Når personer har atopisk eksem og går til egen praktiserende læge eller en speciallæge i dermatologi, er det ikke altid sådan, at lægebesøget nødvendigvis falder sammen med det tidspunkt, hvor eksemen er værst.
Ofte går personer med atopisk eksem til kontrolbesøg hos egen læge eller en dermatolog hver måned eller måske hver tredje måned afhængigt af sværhedsgrad, men det er meget svært for lægen at vide, hvad der sker imellem disse konsultationer.
Det kan man dog finde ud af med en app og kameraet i en god mobiltelefon.
Det viser ny dansk forskning, der understreger det enorme potentiale, som mobiltelefoner rummer i forhold til monitorering af atopisk eksem hos den enkelte patient, hos den enkelte læge eller i forskningsøjemed.
»Kigger vi 10 til 20 år frem i tiden, vil en stor del af de besøg, som i dag foregår i klinikken, være flyttet ind i en app, fordi den kan monitorere patienterne fra dag til dag og give et meget klarere billede af sygdommen ved atopisk eksem, og hvornår der opstår udbrud. Det vil gøre læger klogere på sygdommen og også åbne op for mere personlig behandling, hvor man behandler patienterne forebyggende inden sygdomsopblussen,« fortæller en af forskerne bag studiet, reservelæge og postdoc Zarqa Ali fra Dermato- & Venerologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Forskningen er offentliggjort i Dermatology.
42 personer deltog i forsøg
I studiet ønskede forskerne at udforske, hvad man egentlig kan med en mobiltelefon, når det kommer til at monitorere atopisk eksem hos den enkelte patient.
Til studiet rekrutterede de 42 patienter til at deltage.
Størstedelen var kvinder, de fleste var unge i alderen 18 til 35 år med mild til moderat eksem, og så havde to tredjedele en universitetsuddannelse.
Vi er ikke der, hvor vi har en app og de teknologiske løsninger klar til at blive implementeret i klinikken, men med denne type studier viser vi, hvor stort potentialet er
Zarqa Ali, reservelæge og postdoc, Dermato- & Venerologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Forsøgsdeltagerne blev udstyret med en app og skulle hver uge tage et billede af deres eksem, give et estimat af, hvor meget af kroppen det dækkede, og hvor på kroppen eksemen var, samt svare på spørgsmål ang. blandt andet livskvalitet, nattesøvn mm. i et spørgeskema.
Foruden billederne og spørgeskemaerne indsamlede forskerne også GPS-data fra telefonerne og kunne på den måde se, hvor i landet personerne havde befundet sig, hvordan vejret var i den del af Danmark på det givne tidspunkt, samt hvor meget forurening der var i luften.
Forsøgspersonerne blev inkluderet i studiet i perioden fra november til januar og blev så fulgt i 12 uger.
»Fra tidligere studier har vi set indikationer af, at vejr, forurening og andre faktorer spiller ind, når atopisk eksem blusser op, men alle disse undersøgelser har været på populationsniveau. Med denne tilgang får vi mulighed for at undersøge for sammenhænge på individniveau,« forklarer Zarqa Ali.
Flere interessante resultater
Forskningen kastede flere interessante resultater af sig.
For det første fandt forskerne, at atopisk eksem er en meget fluktuerende sygdom hos den enkelte. Rigtig mange af forsøgspersonerne havde således opblussen i ny og næ, hvilket vil sige, at de til nogle tidspunkter kun havde meget få symptomer og meget lidt eksem, mens de i andre perioder led meget under det.
»Det betyder, at for den enkelte er det afgørende, hvornår de bliver tilset af en læge. Sker det i en periode, hvor sygdommen er i ro, får de måske ikke den behandling, som de har brug for, når sygdommen senere hen blusser op,« siger Zarqa Ali.
Studiet viste også en klar sammenhæng mellem atopisk eksem og psykiatrisk sygdom.
Her var sammenhængen, at forsøgsdeltagere med højere frekvens af fluktuationer havde højere risiko for at få stillet en psykiatrisk diagnose – ofte med depression.
Zarqa Ali mener, at sammenhængen godt kan være, at når nattesøvnen bliver forstyrret af eksem i udbrud, når det klør over hele kroppen, og når man bliver hjemme fra sociale arrangementer, kan det ramme psyken hårdt og lede til udvikling af netop depression.
»Det kan være med til at understrege, hvor vigtigt det er at være velbehandlet for atopisk eksem og hurtigt få styr på sygdommen. Forhåbningen er, at vi med en app på mobiltelefonen kan fange tingene i opløbet og få sat gang i behandling, inden symptomerne på atopisk eksem bliver så slemme, at de går ud over det psykiske helbred,« siger Zarqa Ali.
Luftforurening forværrer eksem
Forskerne kunne ved hjælp af GPS-data også se en klar sammenhæng mellem vejr og udbrud af eksem.
Faktisk var sammenhængen således, at når temperaturen faldt, rapporterede forsøgsdeltagerne selv om sygdomsforværring med mere kløe.
Forskerne fandt også en sammenhæng mellem niveauerne af CO i luften og symptomer på atopisk eksem.
Tidligere studier har peget på, at høje niveauer af CO i luften kan være forbundet med stigende henvendelser til læger angående eksem.
Det har man blandt andet set i forbindelse med store skovbrande i USA.
Det danske studie peger på det samme, nemlig at højere niveauer af CO i luften det sted, som forsøgspersonerne befandt sig, da de tog et billede af deres eksem, var associeret til forværring af eksem som set på billederne.
»Igen identificerer vi på individniveau noget, som man har set på populationsniveau. Forskellen ved at gøre det på denne måde er, at vi kan se, hvad temperatur, forurening eller andre faktorer betyder for den enkelte. Nogle er måske følsomme over for lavere temperaturer, mens andre kan være følsomme over for højere temperaturer. Andre er følsomme overfor ændringer i CO i luften. Vi ved, at eksem ikke er ens for alle, og med en app på mobiltelefonen kan vi monitorere eksemen hos den enkelte,« forklarer Zarqa Ali.
Mere personlig behandling
Ifølge Zarqa Ali peger studiet på, hvor stort potentiale der er i en ny tilgang til overvågning af atopisk eksem hos den enkelte.
Med en app på mobiltelefonen kan den enkelte patient lettere lære mere om sin egen eksem, og hvad der får den til at blusse op.
Det gør det også lettere at individualisere behandlingen og også sætte ind med forebyggende behandling, for eksempel når man ved, at der er koldt vejr på vej, eller at niveauerne af græs- eller birkepollen stiger i det område, hvor man bor.
Det kan på forhånd pege i retning af, at det er ved at være tid til at smøre lidt mere salve på huden og holde øje med, om sygdommen er ved at blusse op.
»På den måde kan vi finde ud af, hvad der trigger den enkelte patient, ligesom lægen med den rigtige dataløsning kan monitorere de enkelte patienter på afstand og først kalde dem ind, når der er tegn i deres billeder eller svar på, at der kan være behov for en konsultation,« siger Zarqa Ali.
Endelig kan kombinationen af app og spørgeskema også være en vigtig forskningsressource, når forskere og læger skal blive klogere på, hvad der kan være medvirkende til sygdomsopblussen, og hvordan det påvirker den enkelte både fysisk og psykisk.
»Vi er ikke der, hvor vi har en app og de teknologiske løsninger klar til at blive implementeret i klinikken, men med denne type studier viser vi, hvor stort potentialet er. Så er håbet, at nogen vil være med til at udvikle disse løsninger, så vi i fremtiden ikke kun kan bruge dem i forskningsøjemed, men også sende dem ud til de mange mennesker, som lever med atopisk eksem,« siger Zarqa Ali.
