På operationsstuen brummer respiratoren, mens lægerne åbner donorens krop. Hjerte, lever og nyrer hentes ud og inspiceres, før de skylles, pakkes på is og bliver sendt ud til transplantationskirurgerne. Lungerne bliver, og tilbage står det skuffede lungeteam. Lungerne er fyldt med væske, og ligesom 75 pct. af andre donorlunger i Danmark kan de ikke bruges til transplantation. Også denne gang går en af de mange ventende recipienter glip af et nyt sæt lunger. Sådan plejer det at være, men siden...