Ny dansk forskning viser, at man uden problemer kan halvere forbruget af væskebehandling til patienter med septisk shock.

Dette er det største og bedste forsøg til dato, når det kommer til at undersøge betydningen af mængden af væske til behandling af patienter med septisk shock

Anders Perner, professor og overlæge, Rigshospitalet

Det forbedrer ikke behandlingen, men det kan lede til besparelser på de offentlige sundhedsudgifter i en tid, hvor alle mangler penge.

Samtidig viser forskningsresultatet, der er udgivet i New England Journal of Medicine, at der ikke er hold i bekymringen om, at væskebehandling med mere væske forringer prognosen for patienter med septisk shock.

»Dette er det største og bedste forsøg til dato, når det kommer til at undersøge betydningen af mængden af væske til behandling af patienter med septisk shock. Det er en del af vores indsats i forhold til at forbedre hverdagen for patienterne ved at gøre de simple ting rigtigt godt,« fortæller en af forskerne bag forsøget, Anders Perner, der er professor og overlæge på Afdeling for Intensivbehandling på Rigshospitalet.

Indikationer på at for meget væske er skidt

Når det kommer til behandling af patienter med septisk shock, trænger lægerne til bedre behandlingsmuligheder.

Dødeligheden er stadig omkring 40 pct. ved tre mdr.

Standardbehandlingen består i dag af antibiotikabehandling, kredsløbsbehandling med lægemidler til at holde blodtrykket oppe og så væskebehandling.

Når det kommer til væskebehandling, har der dog været en bekymring for, at for meget væske kan være skadeligt til denne patientgruppe.

Bekymringen har gået på, at når man bliver væskebehandlet, ophobes der væske i kroppen, hvilket kan påvirke specielt hjertet, nyrerne, lungerne og tarmen.

Observationelle studier har da også vist, at det er gået de patienter, som har modtaget mere væske, dårligere, og at de har højere risiko for at dø under behandlingen. Dog har disse studier ikke kunne svare på, om årsagen skyldes, at patienter, som får det dårligt, modtager mere væske, samtidig med at de har højere risiko for at dø.

Det er meget klare resultater, hvilket er godt, fordi det viser, at både standard væskebehandling og den mere restriktive tilgang er sikre

Anders Perner, professor og overlæge, Rigshospitalet

»Der har været tvivl om, hvor meget væske man skal behandle disse patienter med. Det er et simpelt spørgsmål, men det kan være komplekst at finde et svar på, da vi taler om meget syge patienter. Derfor har det været ekstra vigtigt at få lavet et randomiseret forsøg med de sygeste af denne type af patienter,« forklarer Anders Perner.

Ingen forskel mellem patienter

I forsøget har forskerne og lægerne randomiseret 1.554 patienter med septisk shock fra 30 intensivafdelinger i otte lande til at modtage standard væskebehandling eller blot halvdelen af standard.

Forskerne fulgte herefter patienterne i 90 dage og undersøgte forskelle i udfald.

Forskerne kiggede blandt andet på antal dødsfald inden for 90 dage, alvorlige hændelser som iskæmi og nyresvigt, dage i live uden livsunderstøttende behandling, dage i live uden for hospitalet mm.

Resultatet af undersøgelsen viser, at det hverken gør fra eller til at behandle med standardmængden af væske eller halvdelen.

42,3 pct. af patienterne i den væskerestriktive gruppe døde inden for 90 dage. Tallet for patienter i behandling med standard væskebehandling var 42,1 pct.
29,4 pct. af patienterne i den væskerestriktive gruppe oplevede alvorlige hændelser. Tallet for patienter i behandling med standard mængde væskebehandling var 30,8 pct.
Antallet af dage inde og ude af hospitalet inden for 90 dage var også ens mellem de to grupper.

»Det er meget klare resultater, hvilket er godt, fordi det viser, at både standard væskebehandling og den mere restriktive tilgang er sikre. Så længe vi bevæger os inden for den ramme, som vi har testet her, er det sikkert,« siger Anders Perner.

Spar på væsken

Selvom forskningsresultatet ikke fandt nogen forskel mellem de to måder at gå til behandling af intensivpatienter med septisk shock, kan det ifølge Anders Perner alligevel godt få betydning for den måde, som læger bør behandle på.

Som udgangspunkt mener han, at man i sundhedsvæsenet altid bør være restriktiv, fordi der er penge i at spare på alt, også på væskebehandling.

Det er ifølge Anders Perner et ressourcespørgsmål, og ved kun at bruge den halve mængde væske, kan man spare på sygeplejerskeressourcer samt omkostninger forbundet med produktion, sterilisering, håndtering af affald mm.

»Her er et sted, hvor det vil være spild at give mere væske, når man kan nøjes med at give halvdelen. Kan vi gøre det ved flere former for behandling, vil det betyde rigtig meget for ressourceforbruget og klimabelastningen,« siger han.