Læger står ofte i arbejdssituationer, der indebærer stor risiko for, at der kan opstå misforståelser.

I dag er det økonomisk set helt omkostningsfrit for Styrelsen for Patientsikkerhed altid at vælge de hårdest mulige sanktioner

Hvis en læge skal undersøge en patient mere eller mindre intimt, kan det virke grænseoverskridende for patienten, selvom man som læge har forklaret patienten, hvad man undersøger og hvorfor.

Lægeforeningen støtter et stærkt tilsyn, som griber ind i alvorlige sager – ingen tvivl om det. Men det er samtidig afgørende, at læger har den nødvendige retssikkerhed.

Hvis læger bliver anklaget for noget ulovligt og derfor ender i en tilsynssag, risikerer de, at et grundlæggende retsprincip som uskyldsformodningen – altså at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – fuldstændig tilsidesættes.

Det er et juridisk princip, der skal sikre individets rettigheder og sørge for, at samfundet ikke straffer folk, der kun er under mistanke.

Men alene på baggrund af en anklage fra en patient kan Styrelsen for Patientsikkerhed pålægge den anklagede læge omfattende sanktioner – herunder arbejdsforbud og midlertidig autorisationsfratagelse. Så selvom man bør være uskyldig, indtil det modsatte eventuelt er bevist, er man de facto dømt på forhånd.

Tiltag kan forbedre lægers retstilstand

Det sker sjældent, men alene det faktum, at det kan ske, udfordrer i allerhøjeste grad lægers retssikkerhed. Derfor har Lægeforeningen en række forslag til tiltag, som skal forbedre retstilstanden for læger.

Hvis en misforståelse munder ud i en anklage fra patienten om, at lægen har været grænseoverskridende i sin adfærd, og politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed bliver involveret, kan lægen få et arbejdsforbud af styrelsen.

Lægen kan også få en midlertidig autorisationsfratagelse, der kan gælde i op til to år. I mellemtiden risikerer lægen at stå helt uden indtægt og i nogle tilfælde at gå konkurs, hvis man f.eks. er praktiserende læge.

Hvis anklagen i sidste ende opgives, eller lægen frifindes ved domstolene og derefter får sin autorisation tilbage, står lægen stadig med regningen for tiden uden arbejde og skal selv anlægge en civil sag ved domstolene for at opnå erstatning. Bevisbyrden ligger så på lægens skuldre, og de personlige og økonomiske omkostninger, der er forbundet med at løfte den, må lægen bare bide i sig.

Urimeligt og uholdbart

Det er uholdbart, og det er slet og ret ikke rimeligt. Læger bør automatisk have krav på erstatning, hvis en sag opgives, eller lægen frifindes. Så længe Styrelsen for Patientsikkerhed forvalter sin tilsynsopgave på en måde, hvor man uden at skæve til proportionalitetsprincippet som udgangspunkt sanktionerer hårdest muligt, så bør samfundet som minimum påtage sig det ansvar at kompensere økonomisk, når det viser sig, at lægen har været uskyldig.

Selvom tilsynssager for læger er få, hører jeg fra mange læger, at de er nervøse for at stå i situationer, der kan misforstås, og som kan resultere i en anklage og en tilsynssag

I dag er det økonomisk set helt omkostningsfrit for Styrelsen for Patientsikkerhed altid at vælge de hårdest mulige sanktioner, også selvom mindre indgribende sanktioner vil kunne skabe den fornødne sikkerhed.

Der bør også stilles skærpede krav til, hvordan styrelsen forvalter tilsynsopgaven.

Alle mistanker om krænkelser skal ikke automatisk føre til, at en læge bliver udsat for de hårdest mulige sanktioner – sanktionerne er nødt til at være proportionale med de faktiske forhold i en sag, og det skal styrelsen have for øje.

Regler og forvaltning skal ændres

Sanktioner bør også have en udløbsdato – hvis der efter en given periode ikke er fremskridt i sagen, må sanktionerne bortfalde. En læge skal f.eks. ikke være tvunget til at holde sin klinik lukket på ubestemt tid, fordi myndighederne er lang tid om at undersøge en sag.

Lægers retssikkerhed er simpelthen ikke god nok. Selvom tilsynssager for læger er få, hører jeg fra mange læger, at de er nervøse for at stå i situationer, der kan misforstås, og som kan resultere i en anklage og en tilsynssag. Frygten kan skade forholdet mellem læger og patienter og stå i vejen for den nødvendige fortrolighed og nærhed, der bør være i den relation.

Det går simpelthen ikke, og derfor er vi nødt til at få ændret reglerne på området og Styrelsen for Patientsikkerheds forvaltning af tilsynsopgaven for både patienternes og lægernes skyld.